_DSC9171 copy kopier

16.06.2022 10:33

At være maskot er en helt speciel oplevelse, som meget få OB-fans får mulighed for at opleve. Du kommer helt tæt på OB-spillerne, og du får endda lov til at gå på banen med vores anfører.

Vejen til at kunne gå på banen med vores anfører og endda komme i fjernsynet er ganske enkel. Du skal bare have et OB Junior-sæsonkort, og så skal du bare sende en mail til [email protected], hvor du fortæller, hvorfor du drømmer om at gå på banen med vores anfører. Derudover skal der i mailen være et telefonnummer til dine forældre.

Hvad skal du lave som maskot?

Som kampmaskot kommer du helt tæt på stjernerne fra 3F Superligaen, og derudover vil du blive præsenteret af speakeren på stadion – og din familie kommer selvfølgelig gratis med på stadion.

Man skal møde på stadion en time før kampstart, hvorefter man går ned til OB's udskiftningsboks og ser de to hold varme op. Senere får man taget et billede med vores maskot, Victor, inden man går på banen med spillerne, mens hele stadion hepper på dig og spillerne.

Vi glæder os til at læse jeres mails og finde maskotterne til vores kommende hjemmekampe på Nature Energy Park.

Har du endnu ikke sikret dig dit OB Junior-sæsonkort, er det heldigvis stadig muligt via dette link.