Webp.net-compress-image

30.11.2020 13:37

Vi afholder årets sidste storskærms-arrangement, når Striberne fredag d. 4. december kl. 19.00 møder AaB på Nature Energy Park.

Hvis du er til storskærm, sammenhold og Striber, får du fredag d. 4. december årets sidste arrangement i Jyske Bank Arena.

Albani giver igen billetten, så stribede fans helt gratis kan heppe drengene til en sejr, når AaB gæster Nature Energy Park kl. 19.00.

Dørene åbnes en time før kampstart, og der vil være mulighed for at købe et par gaver i fan-shoppen, hvor der naturligvis er gode tilbud i denne søde juletid.

I løbet af aftenen kan man vinde et sæsonkort, så man sikker på at være med i lodtrækningen om at komme på Nature Energy Park og være sikret en plads, når der igen åbnes op for tilskuere.

Skulle sulten melde sig, kan man købe aftensmad, mens baren naturligvis er åben med iskolde fadøl og sodavand.

Vi håber, at I vil bakke os op en sidste gang i Jyske Bank Arena til storskærms-arrangement, og hvis I allerede nu vil sikre billetter, kan det gøres lige her.