_DSC5223Albani

11.05.2021 12:48

Magtens Korridorer og En Lille Pose Støj er på plakaten, når vi helt eksklusivt i samarbejde med Albani inviterer alle stribede sæsonkortholdere til en gratis koncert i Landsbyen den 28. august.

Odense er en by med mange muligheder, og det samme kan man sige om et stribet sæsonkort. Når du har sæsonkort i Odense Boldklub, så er du nemlig sikret plads på Nature Energy Park til samtlige hjemmekampe, men i sensommeren dyrkes fællesskabet også udenfor stadion, når alle med et aktivt sæsonkort inviteres til koncert i Den Fynske Landsby.

Den 28. august 2021 inviterer vi sammen med Albani alle sæsonkortholdere til en eksklusiv koncert, hvor Magtens Korridorer og En Lille Pose Støj vil underholde de fynske fodboldfans. Sammen med Albani fylder vi Landsbyen med stribede fans, der er klar til at dyrke det stribede fællesskab på en aften, der står i musikkens tegn.

Der er gratis adgang for alle med et aktivt sæsonkort, når koncerten holdes lørdag den 28. august 2021, men uden sæsonkort er det desværre ikke muligt at købe adgang.

Oplysninger om tidspunkt for koncerten, adgangsforhold og alt andet praktisk vil blive meldt ud til alle sæsonkortholdere i begyndelsen af juni. Allerede nu kan du dog sætte et stort kryds i kalenderen, så du er klar til en hyggelig aften, når du kan dyrke det stribede fællesskab i selskab med dine stribede medfans.

Næste gang du kan få glæde af dit sæsonkort er mandag den 24. maj klokken 14.00, når vi får besøg af AC Horsens i sæsonens sidste hjemmebanekamp i 3F Superligaen.