PA138736

19.12.2022 14:22

I efteråret fyldte Øens Hold en hel tribune, der kom en ny hovedsponsor, stævnerne var godt besøgte, og i 2023 øges involveringen og engagementet nu i samarbejdsklubberne.

Der var tæt pakket på 3F Familietribunen, da vi søndag den 9. oktober hyldede Øens Hold, hvor mere end 70 samarbejdsklubber fyldte lægterne op med unge fodboldspillere. Og der er i sandhed en del at hylde, fordi samarbejdet hele tiden udvikler sig og bliver større, og flere klubber engagerer sig og lægger kræfter i at udvikle samarbejdet.

- Jeg synes, at der er flere, som er kommet tættere på os, og flere som gerne vil deltage og være med. Vi har blandt andet lavet nogle gode opstartsstævner, som har været godt besøgt. Det er fedt at se, at så mange nyder af at være en del af vores arrangementer, siger Jesper Eriksen, som er børneudviklingstræner i OB.

- Vi har blandt andet laver nogle gode opstartsstævner, som har været godt besøgt, og hvor der har været en god og ordentlig tone. Det er fedt at se, at så mange nyder af at være en del af vores arrangementer.

Også forårets Energi Fyn Cup var godt besøgt, da de unge, fynske fodboldspillere fik mulighed for at betræde de samme græsgange som superligaspillerne.

- Energi Fyn Cup er altid en af de festlige indslag. Børnene får noget ud af at være inde og spille på den bane, som de professionelle spiller på, og der er altid god opbakning, hvilket også var gældende for i år, hvor vi afholdt stævnet inden en Superligakamp mod SønderjyskE, siger han.

Orifarm Øens Hold Cup har været godt besøgt
Året har samtidig også budt på et nyt stævnenavn, da Orifarm, som allerede var sponsor for samarbejdet, i marts valgte at øge deres engagement, og i løbet af året har flere klubber været vært for Orifarm Øens Hold Cup, hvor klubber fra hele landet har driblet rundt på de fynske græsplæner og udviklet sig, og at flere klubber involverer sig og stiller sig til rådighed, er også noget, der glæder Jesper:

- Øens Hold-stævnerne har været lige så gode som tidligere, fordi der har været rigtig god opbakning fra fynske klubber. Det hiver flere hold til udefra, at der er flere lokale hold, som deltager, siger Jesper.

Involvering af samarbejdsklubberne skal bane vej for fremtiden

Involvering fra flere klubber er også essentielt for, at det fynske talentarbejde kan nå længere ud.

- I 2023 vil vi prøve at komme mere ud og hjælpe. Det er klart, at vi ikke kan komme rundt til over 100 samarbejdsklubber, men vi kan komme i tættere dialog, og især med det nye DBU Børneklub, kan vi i fællesskab være med til at løfte børnefodbolden og i fællesskab sørger for at flere får lyst til at spille fodbold, og det er jo i bund og grund det, som det hele handler om; vi skal give den rette tryghed og en ordentlig træning.

I forbindelse med styrkelsen af engagementet afholdte vi tidligere på året en trænerdag med stor succes, som Jesper også vil have med ind i det nye år.

- Vi havde også en stor trænerdag, hvor vi fik vist, at vi ikke er så farlige, men gerne vil samarbejde, og det vil vi også have fokus på i det nye år. Vi kan være med til at give en masse igennem samarbejdet, men med mere hjælp kan det hele blive endnu bedre.

Vi takker for et godt Øens Hold-samarbejde i 2022, og vi glæder os til mange nye mindeværdige oplevelser i det kommende år.