Få billetter tilbage til Miraklet i Madrid-Talks
Nyt fra OB

Få billetter tilbage til Miraklet i Madrid-Talks

14 okt 2019

Interessen har været stor for Miraklet i Madrid-Talks, og derfor er der nu kun få billetter tilbage til arrangementet tirsdag den 22. oktober.

Til Miraklet i Madrid-Talks samles en række OB-legender på Nature Energy Park, når 25-års jubilæet for klubbens sensationelle sejr på Santiago Bernabéu skal markeres. Det sker, når Lars Høgh og Kim Brink tager plads i sofaen hos Stemmer Fra Ådalens Martin Davidsen, hvor de blandt andet tager dig helt tæt på Stribernes sejr over Real Madrid i december 1994.

Udover personerne på scenen har en række øvrige spillere og dele af staben fra Miraklet i Madrid også meldt deres ankomst, så du får samtidigt en gylden mulighed for at hilse på tidligere superligaspillere og mirakelmagere.

"Miraklet i Madrid-Talks" finder sted tirsdag den 22. oktober kl. 19.30 - 21.30 i Albani Lounge på Nature Energy Park.  Prisen er blot kr. 150,- mens sæsonkortholdere slipper med kr. 75,- Overskuddet fra arrangementet går til Legeheltene på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital.

Køb billet her

(Husk at klikke på den grå boks, hvor der normalt er en stadionoversigt)

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik