WhatsApp Image 2023-02-24 at 19.23.00

24.02.2023 20:46

Det blev en målrig affære, da vi desværre måtte rejse hjem uden point efter årets første udebanekamp mod FC Nordsjælland.

3F Superligaen, 19. runde
Fredag d. 24. februar 2023, kl. 19.00 Right to Dream Park

FC Nordsjælland – OB 4-2 (1-1)
1-0: Wahid Faghir (28.)
1-1: Mads Frøkjær (42.)
2-1: Wahid Faghir (63.)
3-1: Ernest Nuamah (72.)
4-1: Emiliano Marcondes (80.)
4-2: Kian Hansen (86.) selvmål

Gule kort:
FC Nordsjælland:
Daniel Svensson (33.), Oliver Rose-Villadsen (57.), Benjamin Nygren (70.),
OB:
Alasana Manneh (20.), Mads Frøkjær (63.), Yankuba Minteh (68.), Jeppe Tverskov (70.)

Dommer: Jonas Hansen

Kampens forløb:
På en kold februar aften drog striberne til Farum for at spille årets første udebanekamp.

Allerede fra kampens begyndelse, var der lagt op til en tempofyldt kamp, hvor FC Nordsjælland stod for presset, mens vi stod for de hurtige omstillinger.

Efter 8 minutter blev det for alvor farligt, da FC Nordsjælland sendte et indlæg ind feltet, men hvor det efterfølgende skud blev blokeret, og herfra blev bolden fint delegeret udover sidelinjen.

Kort tid efter blev det igen farligt, da nordsjællandske Mads Bistrup forsøgte sig udefra, men bolden gik lige akkurat forbi målet.

Det gik også vores vej, og efter 16 minutter sendte Mads Frøkjær et fladt skud afsted udenfor feltet, som Andreas Hansen lige akkurat fik fat i.

Efterfølgende var det tæt på at gå galt, da FC Nordsjælland sendte bolden fladt igennem feltet helt inde ved målet, men heldigvis lykkedes det ikke deres mand ved bagerste stolpe at vinkle bolden videre i mål.

Det høje pres fra hjemmeholdet gav pote efter 27 minutter, hvor Wahid Faghir modtog bolden foran feltet og herfra sendte den fladt ind i netmaskerne.

Efter føringsmålet tog vi bolden mere til os og kom længere frem ad banen og blev farlige. Først på en standard, hvor Jeppe Tverskov kom højest og næsten headede bolden i mål. Kort tid efter forsøgte selvsamme Jeppe Tverskov at skyde udefra, men den lå lidt for meget mod højre.

Det blev for alvor farligt, da et hjørnespark endte for fødderne af Mihajlo Ivancevic, der fluks forsøgte at sende bolden i nettet, og var millimeter fra at lykkedes.

Vi fortsatte herefter med at levere farlige chancer, og det lykkedes endelig, da Emmanuel Sabbi kom alene afsted, og da hans skud blev reddet, stod Mads Frøkjær heldigvis klar til at sende reposten i nettet.

Mads Frøkjær var også manden, der kort tid efter gjorde det farligt igen, da han kom alene afsted mod mål, men det efterfølgende skud blev desværre reddet.

Anden halvleg var knap nok fløjtet i gang, før Emmanuel Sabbi kunne modtage bolden i feltet, men desværre var der offside på opspillet.

Chancerne tilfaldt helt klart os her i starten af anden halvleg, og kort efter fik Emmanuel Sabbi igen bolden i nettet, men desværre var han lige over grænsen til offside.

Selvom anden halvleg så ud til at gå vores vej, så var det desværre igen Wahid Faghir, der kunne bringe hjemmeholdet foran for anden gang.

Det blev FC Nordsjælland, der kom på tavlen igen 10 minutter efter, da Ernest Nuamah blev spillet fri alene foran målet.

Selvom vi efter 3-1 målet begyndte at overtage presspillet, lykkedes det desværre for FC Nordsjællands Emiliano Marcondes at bringe hjemmeholdet yderligere foran.

Den målrige kamp slutter dog ikke her, for kort tid efter er det heldigvis os, der får pyntet på måltavlen, da en bold blev sendt ind i feltet, blev rettet af FC Nordsjællands Kian Hansen og endte i et selvmål.

Kampen sluttede derfor 4-2 på Right to Dream Park.

OB’s startopstilling:
Hans Christian Bernat – Gustav Grubbe, Mihajlo Ivančević, Jørgen Skjelvik, Aske Adelgaard (Aron Elís Thrandarson, 82.) – Jeppe Tverskov, Alasana Manneh (Alen Mustafić), Naatan Skyttä (Charly Nouck, 82.), Mads Frøkjær (Franco Tongya (74.), Yankuba Minteh (Bashkim Kadrii, 74.) – Emmanuel Sabbi

Bænken: Magnus Nielsen, Omar Jebali, Jakob Breum, Bashkim Kadrii, Franco Tongya, Aron Elís Thrándarson, Charly Nouck, Alen Mustafić, Agon Mucolli