DSC00338

13.11.2020 09:29

Selvom vi ikke kan samles på samme vis som tidligere, gør vi alt, hvad vi kan for at holde fast i det stribede fællesskab gennem en lang række aktiviteter for vores sæsonkortholdere.

Den nuværende verdenssituation udfordrer den kendte stadionoplevelse, men vi gør, hvad vi kan for at holde fast i sammenholdet i Odense, så vi fortsat kan samles om stribede live-oplevelser.

Tirsdag den 17. november er alle sæsonkortholdere inviteret til Stribet Snak på Nature Energy Park, hvor sportschef Michael Hemmingsen og cheftræner Jakob Michelsen vil fortælle om alt, hvad der rører sig omkring klubben.

Søndag den 22. november tager vi imod SønderjyskE på Nature Energy Park, og her har en lang række sæsonkortholdere fået mulighed for at se kampen på stadion

De øvrige sæsonkortholdere, der ikke kan samles på stadion, får i stedet muligheden for at se striberne i Jyske Bank Arena, hvor godt 400 sæsonkortholdere kan mødes i fællesskab og se kampen på storskærm.

Som sæsonkortholder har du modtaget mail i din indbakke med info om, hvordan du tilmelder dig de enkelte arrangementer. Hvis du endnu ikke har modtaget mailen, er du velkommen til at kontakte os på [email protected].