TREDJEPLADS VED PRUSSNER

16.06.2019 17:10

U14-drengene sluttede en fantastisk flot turnering af med at tage tredjepladsen efter en sejr på 2-0 over Hertha Berlin i bronzekampen.

Prüßner Cup 2019 - bronzekamp (1 x 30 min.)
Søndag 16. juni, kl. 16:10, Mennighüffen
OB - Hertha Berlin 2-0
1-0 Elias Hansborg (9’)
2-0 Valdemar Grymer (10’)

Kampens forløb:
Et par timer tidligere var U14-drengene slukørede, da de efter straffespark tabte til Hannover i semifinalen. Det var dog ikke til at se, da bronzekampen mod Hertha Berlin begyndte. Hertha Berlin er det eneste hold, der har formået at score mod OB-drengene, da de i gruppespillet scorede et frisparksmål i deres 1-0 sejr.

Dengang formåede tyskerne også at tage sejren, til trods for mere end en håndfuld oplagte OB-chancer. Men denne gang fik striberne hul på bylden. Ni minutter inde i kampen satte Elias Hansborg pandebrasken på et indlæg fra Valdemar Grymer, og bolden fløj i en bue over den tyske keeper og ind i nettet til 1-0.

Bare minuttet efter blev føringen fordoblet, da Valdemar Grymer fra kanten af feltet bankede bolden ind via overliggeren.

Herefter fortsatte striberne med at presse på, og der var også chancer til både tre, fire og fem yderligere scoringer, men effektiviteten haltede. Forsvaret stod dog stærkt, som de har gjort i hele turneringen, og derfor var det heller ikke nødvendigt at lave flere mål.

Således endte det med en flot sejr på 2-0 over Hertha Berlin, og U14-drengene ender på en tredjeplads ved et stærkt besat Prüssner Cup.

OB’s startopstilling:
Emil Andersen - Marcus McCoy (Jakob Grubbe, 28’) Samuel Juel, Andreas Tomaselli, Lauritz Dauerhøj - Law Tam Khuu (Niclas Vestby, 18’), Magne Clement, Théo Hansen (Hjalte Hemmingsen, 11’), Valdemar Grymer - Markus Jensen (Malthe Lorentzen, 24’), Elias Hansborg
Bænken: Rasmus Lehrmann, Hjalte Hemmingsen, Albert Kotsis, Niclas Vestby, Malthe Lorentzen, Jakob Grubbe

Næste kamp:
Lørdag 22. juni, kl. 14:00, OB – AGF, Hedensted Stadion (Finale om det jysk-fynske mesterskab)