_DSF7351 copy

20.03.2023 11:37

13 striber fra førsteholdet og Akademiet skal i landsholdstjeneste de næste uger, og derfor har vi samlet et overblik, så du kan følge med.

Selvom 3F Superligaen er gået på en kort pause, er der stadig striber, der skal i aktion, da 13 OB’ere skal repræsentere deres landshold de næste par uger. Vi har samlet et overblik over dem alle her:

Nicholas Mickelson kan få A-landsholdsdebut
I efteråret repræsenterede vores hurtige højreback for første gang Thailand, da han sammen med den tidligere OB’er, Jonathan Khemdee var udtaget til U23-landsholdet.

Nu skal han for første gang med A-landsholdet, når der venter to venskabskampe, hvor han har mulighed for få debut.

Syrien – Thailand
25. marts kl. 12.00

De Forenede Arabiske Emirater – Thailand
28. marts kl. 12.00 

Alasana Manneh skal med Gambia kvalificere sig til Africa Cup of Nations
Vores gambiske mand på midten har allerede repræsenteret sit landshold ved flere lejligheder, og nu venter der sig to landskampe mere, når Gambia møder Mali af to omgange i kvalifikationen til Africa Cup of Nations.

Mali – Gambia
24. marts kl. 20.00

Gambia – Mali
28. marts kl. 21.00 

Aron Elís Thrándarson er igen med det islandske landshold
Vores stærke islænding er efterhånden ved at være en garvet herre på landsholdet, hvor han både har scoret mål og båret anførerbindet. Nu skal han afsted igen og hjælpe sit land med at kvalificerer sig til EM.

Bosnien & Herzegovina – Island
23. marts kl. 20.45

Liechtenstein – Island
26. marts kl. 18.00 

Naatan Skyttä er med det finske U21-landshold
Vores nye finne har været en fast mand på alle ungdomsårgangene af det finske landshold, og nu skal han igen i aktion i landsholdstrøjen, når U21-landsholdet samles for at spille venskabskampe:

Finland U21 – Nordmakedonien U21
25. marts kl. 14.00

Bulgarien U21 – Finland U21
28. marts kl. 16.30

Aske Adelgaard og Gustav Grubbe skal repræsentere Danmarks U21-landsholdet i Odense
De to unge backer Aske Adelgaard og Gustav Grubbe startede sammen til fodbold i OB, da de var fem år gamle, og nu tager de et nyt skridt sammen, da de begge er udtaget til det danske U21-landshold, som blandt andet skal spille en kamp på Nature Energy Park.

Ukraine U21 – Danmark U21
24. marts kl. 14.30

Danmark U21 – Schweiz U21
28. marts kl. 18.00 (Nature Energy Park)

Charly Nouck og Max Ejdum skal spille EM-kvalifikation for Danmarks U19-landshold
Max Ejdum, som fornyeligt skrev under på en førsteholdskontrakt gældende fra sommer, kan se frem til at trække i landsholdstrøjen de næste par uger. Det gør han sammen med Charly Nouck, der ved sin seneste udtagelse fik netmaskerne til at blafre to gange.

Danmark U19 – Spanien U19
22. marts kl. 17.00

Ukraine U19 – Danmark U19
25. marts kl. 16.00

Luxembourg U19 – Danmark U19
28. marts kl. 18.00

Marcus McCoy og Danmarks U18-landshold møder Tjekkiet
U19-backen, der fornyeligt var med førsteholdet i Thailand, er udtaget til det danske U18-landshold, der står overfor en venskabskamp mod Tjekkiet.

Tjekkiet U18 – Danmark U18
25. marts kl. 17.00

Tre striber til UEFA Elite Round med Danmark U17-landshold
Tobias Slotsager skal sammen med U19-spillerne Julius Berthel Askou og Nikolaj Juul-Sandberg til UEFA Elite Round i Holland, hvor de skal forsøge at kvalificere Danmark til U17-EM.

Danmark U17 – Englands U17
22. marts kl. 19.00

Holland U17 – Danmark U17
25. marts kl. 16.00

Nordirland U17 – Danmark U17
28. marts kl. 19.00

Elvar Örn skal også til UEFA Elite Round
U17-angriberen Elvar Örn skal også til Holland for at deltage i UEFA Elite Round, hvor han skal repræsentere vores nordiske venner fra Island.

Montenegro U17 – Island U17
22. marts kl. 14.00

Wales U17 – Island U17
25. marts kl. 17.00

Island U17 – Skotland U17
28. marts kl. 14.00