Annonce
Annonce
- For mig er det specielt at skulle spille mod Danmark
Landshold

- For mig er det specielt at skulle spille mod Danmark

22 nov 2022
Annonce

Til eftermiddag starter VM for Danmarks vedkommende, når de kl. 14.00 møder Issam Jebali og Tunesien, og derfor har vi fanget vores tunesiske offensivspiller til en snak om dagens landskamp.

Annonce

3F Superligaen er gået på pause, så de fodboldhungrende fans må i disse dage tage til takke med verdensmesterskaberne i fodbold, som søndag blev sparket i gang, da Ecuador besejrede Qatar.

Til eftermiddag kan nogle af abstinenserne måske stilles, da Danmark nu træder ind i turneringen, hvor Issam Jebali og Tunesien venter, og spørger man Issam, så bliver det også specielt at skulle spille mod landet, hvor han og familien bor.

- Det er et sjovt, at Tunesien og Danmark er havnet i pulje sammen, og jeg glæder mig til kampen. For mig er det specielt at skulle spille mod Danmark, hvor jeg og min familie bor. Danmark er en stor fodboldnation, og de har mange gode spillere, som spiller på det højeste niveau, så jeg tænker, der venter en god kamp for det tunesiske folk og for mig, siger Issam Jebali.

Til dagens kamp vil Issam også tørne sammen med hans tidligere holdkammerat i OB, Oliver Christensen, og Issam Jebali glæder sig derfor til at hilse på Oliver, når de to nationer i dag tørner sammen.

- Jeg er glad på Olivers vegne, for jeg synes, at han har arbejdet hårdt for at nå dertil, hvor han er, så det er flot, at han nu er med i Danmarks landsholdstrup til VM. Det er specielt for mig at se min ven der, og forhåbentligt kommer vi begge på banen, siger Issam.

Danmark mod Tunesien sparkes i gang i dag kl. 14.00.

Annonce