9 kopier

06.02.2023 12:52

Der er nu under 14 dage til, striberne igen samles, når vi skyder foråret i gang mod Randers FC søndag den 19. februar, men derudover venter der en lang række forrygende, fynske fodboldoplevelser i foråret.

Søndag den 19. februar er ventetiden forbi. Her ruller bolden endelig igen i 3F Superligaen, når vi får besøg af Randers FC hjemme på Nature Energy Park kl. 14.00, og det er her, vi endelig igen skal mødes med vennerne og veninderne på lægterne. Du sikrer dig billet til forårspremieren her.

Allerede to dage før forårspremieren samles det stribede fællesskab til Pre-season event på Anarkist, når vi sammen skal byde de nye spillere velkommen til Odense, inden vi taler med Björn Wesström, trænerteamet og spillerne om den kommende sæson. Du sikrer dig adgang til optaktsarrangementet her.

Efter forårspremieren mod Randers FC venter der to spændende superligaopgør på den anden side af Storebælt. Først arrangerer De Stribede en away-tur, når vi gæster FC Nordsjælland fredag den 24. februar, og det kan du læse mere om her.

Søndag den 5. marts gælder det F.C. København, og her har vi booket et afsnit på endetribunen med plads til 1000 OB’ere, så vi kan skabe en stribet fest i hovedstaden. Du sikrer dig billet til udebanekampen her.

I Grundspillets sidste kampe venter der et brag af en fredagsfest, når vi tager imod AaB fredag den 10. marts, inden vi slutter af med et traditionsrigt udebaneopgør mod AGF søndag den 19. marts.

Hvis du vil sikre dig adgang til alle forårets kampe på Nature Energy Park, kan du her få fingre i et sæsonkort.