DSCF9205 kopier 2

22.08.2022 20:15

I en flot kulisse på Nature Energy Park, hvor næsten 8000 stribede fans overværede kampen, blev Bashkim Kadrii matchvinder, da han i kampens sidste minutter sparkede bolden i mål efter flot opspil fra Agon Mucolli.

OB – AC Horsens 1-0 (0-0)

1-0 Bashkim Kadrii (84.)

Advarsler:

OB: Max Fenger (49.), Aske Adelgaard (54.) Aske Adelgaard (90+3)
AC Horsens: James Gomez (21.), Thomas Santos (29.), Magnus Jensen (88.)

Udvisninger:

OB: Aske Adelgaard (90+3)

Tilskuere: 7.567

Kampens forløb:
Spillertruppen havde fået en fantastisk optakt til kampen, da flere hundrede stribede fans havde bakket dem op til søndagens afsluttende træning, og til dagens kamp mod AC Horsens var det derfor nogle toptændte spillere, som gik på banen.

Allerede fra kampens første minutter lagde striberne et hårdt pres på gæsterne fra Horsens. Tættest var vi, da Aske Adelgaard modtog en stikning fra Jakob Breum i højre side af gæsternes felt og lagde den ind foran målet, men desværre var Matej Delac vågen og fik hænderne på bolden.

Kort tid efter sendte Aske Adelgaard et indkast ind til Issam Jebali, som hurtigt fik den videre til Jakob Breum, som afsluttede udenfor feltet. Desværre gik den tæt forbi den nærmeste stolpe.

Vores offensive spil åbnede desværre også for muligheder den anden vej på hurtige omstillinger, og derfor kom Martin Hansen også flere gange på arbejde i første halvleg, hvor han måtte levere store redninger.

Efter 36 minutter var det Sander Svendsen, som var tæt på, da Issam Jebali fik spillet ham fri i feltet, men afslutningen bliver blokeret af en modspiller.

Kort før pausen var AC Horsens tæt på at bringe sig foran, da den tidligere OB’er Anders K. Jacobsen kom alene med Martin Hansen, men hans afslutning gik over målet.

Anden halvleg startede også med et hårdt stribet overtag på kampen, og vi kom til flere gode afslutninger, blandt andet da Bjørn Paulsen var tæt på at sende et hårdt skud i kassen efter et hjørnespark, men bolden gik over mål.

Senere sendte Jeppe Tverskov et hårdt skud mod mål, men desværre sneg den sig lige over overliggeren. Kort efter blev vi tildelt et frispark, som Issam sendte i feltet, hvor den landede for fødderne af Bjørn Paulsen, som skød på mål, men skuddet blev blokeret.

Flere gange var vi farlige på standardsituationerne. Kort efter var det nemlig Aron Elís Thrándarson, som var tæt på, da han efter et hjørnespark fik hovedet på bolden, men målmanden reddede hans afslutning.

AC Horsens var farligst på kontrastødende, men alligevel er det os, som sluttede kampen på netop en omstilling, da Agon Mucolli modtog bolden fra Aske Adelgaard og flot sendte den direkte i fødderne på Bashkim Kadrii, som hamrede den i nettet til stor jubel blandt de mange stribede fans.

I kampens sidste minutter blev der kæmpet hårdt for at forsvare føringen, og i den forbindelse fik Aske Adelgaard også sin anden advarsel, så han måtte forlade banen før tid. Det ændrede dog ikke noget ved resultatet, da de resterende 10 spillere heroisk kæmpede 1-0-sejren i land.

OB’s startopstilling:
Martin Hansen – Nicholas Mickelson (Gustav Grubbe, 66.), Bjørn Paulsen, Jørgen Skjelvik, Aske Adelgaard – Jeppe Tverskov, Aron Elís Thrándarson, Issam Jebali (Bashkim Kadrii, 77.) – Jakob Breum (Agon Mucolli, 77.), Sander Svendsen, Max Fenger (Charly Nouck Horneman, 66.)

Bænken:
Hans Christan Bernat, Bashkim Kadrii, Gustav Grubbe, Luca Kjerrumgaard, Charly Nouck Horneman, Joel King, Agon Mucolli, Tobias Slotsager, Max Isaac Ejdum.

AC Horsens startopstilling:
Matej Delac, Magnus Jensen, Malte Kiilerich Hansen, Moses Opondo, Janus Drachmann (Jonas Gemmer, 77.), Anders K. Jacobsen (Elijah Just, 82.), Aron Sigurdarson (David Kruse, 82.), Thomas Santos Marcus Hannesbo, 68.), James Gomez, Lubambo Musonda, Samson Lyede (Lirim Qamili, 68.)

Bænken:
Lirim Qamili, Jonas Gemmer, Mikkel Lassen, Marcus Hannesbo, David Kruse, Elijah Just, Marcus Bobjerg, Alexander Ludwig, Magnus Sand Isager.