P4190794

27.08.2019 08:09

På fredag starter festen tidligt, når Albani Fanzone slår dørene op kl. 17.00, inden vi to timer efter tager imod SønderjyskE på Nature Energy Park.

Allerede ved hovedindgangen sikrer dagens kampsponsor, Humlebo Gruppen, at humøret er højt, når Jonas & Frank byder velkommen med livemusik. I Albani Fanzone sikrer Den Brølende And god stemning, når deres DJ spiller op til fest, mens du kan vinde en lang række præmier.

Før kampen kan du desuden hilse på et par spillere, inden en OB-ambassadør præsenterer dagens startopstilling. Du kan se hele programmet i Albani Fanzone her.

Vi tager imod SønderjyskE på fredag kl. 19.00, og hvis du køber din billet til opgøret minimum 24 timer før kampstart, sparer du kr. 40,- på billetten. Du sikrer dig adgang til kampen her.