Hård fight sender os videre til Europa Playoff-finalen

Hård fight sender os videre til Europa Playoff-finalen

26 jul 2020

Søndag eftermiddag bød på et returopgør i Europa Playoff mod AC Horsens. Kampen endte 1-1, og det resultat sender os videre i kampen om en plads i Europa League.

3F Superligaen, anden kamp, anden runde, Europa Playoff
Søndag d. 26. juli, kl. 14.00, CASA Arena Horsens 
AC Horsens - OB 1-1 (0-0)
1-0 Malte Kiilerich (61.)
1-1 Mikkel Hyllegaard (78.) 

Tilskuertal
: 2.171

Dommer: Michael Tykgaard

Advarsler 
OB: 
Mads Frøkjær (12.)
Jørgen Skjelvik (44.)
Troels Kløve (45.)

AC Horsens: 
Louka Prip (39.) 
Jonas Thorsen (73.) 
James Gomez (90.)

Kampens forløb
Kampens start fortsatte, hvor torsdagens sluttede. Mange dueller og hård fight. AC Horsens kom fint fra start, hvor de fik et par hovedstøds-afslutninger efter hjørnespark. 

Der stod mest gult på spillet i de første 20 minutter, uden de havde det komplette overtag. Herefter kom de Stribede frem på banen. Først med en stikning i dybden til hurtige Mikkel Hyllegard, som forsøgte med et fladt indlæg til Jørgen Skjelvik, der stod helt fri foran kassen. En Horsens-fod kom dog i vejen og blokerede afleveringen, som ellers havde givet et frit tap-in til Skjelvik. 

Efter 43 minutter var det Hyllegaard selv, der var tæt på at komme på måltavlen. Han tog et hurtigt dybdeløb, som Issam Jebali så. Han sendte ham afsted, så han kom en-mod-en med målmanden. Han kunne desværre ikke overliste Matej Delac, som blokerede skuddet.

Efter lidt over en times spil fik Horsens bragt sig foran ved Malte Kiilerich. Midstopperen modtog et indlæg ved bagerste stolpe, som han headede hårdt til, og selvom Jeppe Tverskov stod på stregen og fik hovedet på, kunne han blot heade holden op i det øvre nettag. 

Efter lidt turmult og tænding var vi tæt på at udligne. Hyllegaard kom fri med målmanden, hvor han prøvede at lægge den i kassen fra en spids vinkel, efter han tog trækket udenom ham. Der var dog en Horsens-spiller, der løb bolden op og blokerede den ind foran mål, hvor Sander Svendsen løb om kap med en anden gul for at nå den. Desværre kom den gule først på bolden og kunne cleare den til hjørnespark. 

Efter 78 minutter blev Mikkel Hyllegaard atter sendt i dybden. Denne gang var det indskiftede Moses Opondo, der spillede bolden i fødderne på Hyllegaard. Han sendte en iskold afslutning afsted, som røg ind i Horsens-målet. En flot scoring fra vores unge målmager. 

Horsens pressede på til sidst, men kom ikke til de store chancer. Vi kunne derfor køre den sikkert hjem til et uafgjort resultat, der sendte os videre i Europa Playoff-finalen. 

AC Horsens:
Matej Delac - Peter Nymann (75. Jeppe Kjær), Malte Kiilerich, Bjarke JAcobsen, Michael Lumb - Jonas Gemmer (80. Peter Therkildsen), Jonas Thorsen (80. James Gomez), Ayo Simon Okusun, Louka Prip - Hallur Hansson, Rune Frantsen (75. Jannik Pohl)
Bænken:
Michael Lansing, Magnus Jensen, Peter Therkildsen, Erhan Masovic, James Gomez, Jeppe Kjær, Jannik Pohl

OB:
Oliver Christensen – Kasper Larsen, Jeppe Tverskov, Oliver Lund - Ryan Johnson Laursen (39. Moses Opondo), Aron Thrándarson, Troels Kløve, Mads Frøkjær, Jørgen Skjelvik (88. Robin Østrøm) - Issam Jebali (65. Sander Svendsen), Mikkel Hyllegaard (88. Rasmus Nissen)
Bænken: 
Sayouba Mandé, Sander Svendsen, Moses Opondo, Rasmus Nissen, Robin Østrøm, Anders Klynge, Mathias Brems

Næste kamp: 
Onsdag d. 29. juli, kl. 20.00. Modstander findes, når resten af dagens 3F Superliga-kampe er spillet.