P6181142

04.09.2020 13:20

Der er trukket lod til 2. runde i Sydbank Pokalen, og mellem den 6. - 8. oktober skal vi på udebane møde Hillerød Fodbold.

Allerede inden lodtrækningen til 2. runde var vi blevet placeret i øst-puljen, og derfor stod det allerede inden lodtrækningen klart, at der ville vente os en tur over Storebæltsbroen i 2. runde i Sydbank Pokalen.

Efter lodtrækningen står det klart, at vores modstander i 2. runde af Sydbank Pokalen bliver Hillerød Fodbold, og kampen spilles på udebane, da vi som 3F Superligahold er højere rangeret end Hillerød, der til daglig spiller i 2. division.

Kampen skal som udgangspunkt spilles mellem den 6. - 8. oktober, og når der ligger et endeligt kamptidspunkt klar, kan du naturligvis se det her på siden.