16.04.2019 16:00

Vi har gode minder mod FC Nordsjælland, og det må gerne fortsætte efter kampen Langfredag.

Fredag går det løs igen i mesterskabsslutspillet, når vi hjemme på Nature Energy Park tager imod FC Nordsjælland.

De første tre kampe har desværre kun givet et point, men spillet har været opløftende, og derfor håber og tror vi på, at der kan komme tre point hjem til Ådalen, når dommeren har fløjtet af fredag.

Vi mødte senest Farum-drengene sidste år i grundspillet, hvor det blev til en flot 3-1 sejr ude.

Andreas Skov Olsen tillod sig at bringe FC Nordsjælland foran, men så slog vi til ved Jens Jakob Thomasen og siden Nicklas Helenius samt Bashkim Kadrii.

Nyd højdepunkterne i videoen. Vi håber på en gentagelse af både mål og sejr fredag d. 19. april.

Kampen spilles kl. 18, og da mange har fri grundet påsken, har vi skruet et godt tilbud sammen til børnefamilierne, hvor to voksne og to børn kan komme på stadion for kun 199 kr.

Vi håber at se så mange som muligt på Nature Energy Park til en dejlig dag i solen, hvor vi hiver tre point i land!

Op til kampen har du og familien mulighed for at møde nogle af vores spillere til events i Odense. Læs meget mere om det her.