29.04.2019 10:48

Nicklas Helenius var redningsmanden i august måned sidste år, da vi mødte FC Midtjylland på Nature Energy Park.

Søndag skal vi op mod de danske mestre fra FC Midtjylland i vores videre færd i mesterskabsslutspillet.

D. 19. august sidste år var de på besøg på Nature Energy Park, og de tillod sig endda at gå i front ved Marc Dal Hende et kvarter før tid.

Vi spillede dog en glimrende kamp og fik helt fortjent sikret os et point i de døende sekunder.

Jeppe Tverskov smed et indlæg i feltet, Rasmus Festersen fik banket på kassen, FCM-keeper Jesper Hansen reddede, men så gik den ikke længere for gæsterne.

Nicklas Helenius samlede nemlig bolden op og kanonerede den i kassen til slutresultat 1-1 foran en ellevild tribune.

Se højdepunkterne i videoen foroven, og så lad os håbe, at vi kan juble lige så meget, når vi møder midtjyderne i weekenden.

Kampen spilles søndag kl. 18, og du kan købe billetter her.