04.11.2019 13:37

Følg dramaet når FIFA-klubmesterskabet skal afgøres, inden vi møder FC Midtjylland d. 25. november på Nature Energy Park.

eSuperliga Rookie League er Danmarks nye og største FIFA-liga, hvor fansene er i rampelyset. Over de seneste tre uger har man haft muligheden for at kæmpe for OB i jagten om at blive Danmarks bedste FIFA-rookie.

Striberne er en af fire udvalgte klubber, der skal afholde et offline klubmesterskab, og det løber af stablen d. 25. november inden kampen mod FC Midtjylland. Her skal de otte bedste FIFA-rookies for OB dyste på Nature Energy Park om klubmesterskabet, og du se hele dramaet direkte på stadion. Vinderen af turneringen kvalificerer sig til Rookie League-mesterskabet d. 7. december i Forum i Horsens, hvor 15 klubmestre mødes til et brag af en finale.