06.07.2021 16:48

Tarik Ibrahimagic kan meget vel blive den næste spiller fra vores U19-danmarksmestre, der får sit gennembrud på vores førstehold, og her i OB TV kan du komme tættere på vores 20-årige midtbanespiller.

Det kræver hårdt arbejde at nå til tops. Det ved de fleste, og Tarik Ibrahimagic er endnu et bevis på det. For et år siden blev han danmarksmester i U19-Ligaen, og nu jagter han sit gennembrud i 3F Superligaen.

For at stå så stærkt som muligt til denne sæson, så brugte han to ud af sine tre ugers sommerferie på at træne hos en specialist i Libanon.

Her i opstarten har han set stærk ud, og mod Fremad Amager lagde han op til vores 6-0-scoring.

OB TV har tegnet et portræt af vores 20-årige midtbanespiller, som du kan se lige her.

Næste gang Ibrahimagic kan komme i aktion er onsdag eftermiddag, når vi klokken 13.00 møder Brøndby IF på Nyborg Stadion i en kamp, hvor der er gratis adgang for OB-fans. Læs al praktisk info om kampen her.