KMD Cup_2020_LinkedIn_792x528px

07.01.2020 09:51

Vi glæder os stort til at byde jer velkommen til KMD Cup 2020, og vi giver jer her et overblik over aftenen.

OB er stolte over at være værter til det store og traditionsrige indendørsstævne KMD Cup, som afvikles for tredje gang.

Vi giver jer her en spilleplan og lidt praktisk info, så alle er klædt godt på, inden første dommerfløjt.

Dato: Fredag d. 10. januar

Sted: Jyske Bank Arena, Ørbækvej 350

Dørene åbnes: Kl. 17

Deltagere: OB, AGF, AaB, Brøndby IF, Øens Hold

TV: 3+ sender direkte fra stævnet kl. 18.30.

Stævnet: Der vil være en Fan Cup, som afvikles mellem de fire superligaholds fangrupper. Desuden spilles der Future Stars, som er en turnering for klubbernes U14-mandskaber. Selve hovedturneringen går i gang kl. 19.00.

Regler: Fire markspillere og en målmand med flyvende udskiftning. Ingen off side. Man må ikke score fra egen banehalvdel. Efter scoring sættes spillet i gang fra målmanden, og her kan banden benyttes som spilstarter. Man skal afslutte indenfor 30 sekunder. Der gives tre point for sejr. Ved uafgjort får hvert hold et point, og der sparkes amerikansk straffespark om et bonuspoint. I tilfælde af pointlighed afgøres placeringen efter målforskel, flest scorede mål, indbyrdes kampe, gule/røde kort eller lodtrækning. De to bedstplacerede hold spiller finale. Alle kampe varer ni minutter undtagen finalen, som spilles over to gange syv minutter. 

Spilleplan:

17:48 Fan Cup Semifinale: Brøndby IF – AaB

17:57 Fan Cup Semifinale: OB – AGF

18:06 Future Stars Cup Semifinale: Brøndby IF – AaB

18:15 Future Stars Cup Semifinale: OB – AGF

18:24 Fan Cup: Kamp om tredjeplads

18:45 Præsentation af holdene

19:00 KMD Cup: Brøndby IF – AGF

19:12 KMD Cup: OB – Øens Hold

19:30 Fan Cup Finale

19:40 KMD Cup: Øens Hold – AaB

19:58 KMD Cup: OB – AGF

20:10 KMD Cup: AaB – Brøndby IF

20:28 KMD Cup: Øens Hold – AGF

20:40 KMD Cup: AaB – OB   

20:58 KMD Cup: Brøndby IF – Øens Hold

21:10 KMD Cup: AGF – AaB

21:28 KMD Cup: OB – Brøndby IF

21:40 Future Stars Cup Finale

22:00 Donation til Veteranhjem Odense

22:02 KMD Cup: Finale (2 x 7 minutter)

22:20 Pokaloverrækkelse

22:30 Tak for i dag

Der vil være fanafsnit til OB, AGF, AaB og Brøndby samt boder med mad og drikke. Der er  af parkeringspladser ved Jyske Bank Arena, og vi opfordrer til, at man kommer i god tid.

Bus 81 og 83 kører fra Odense Banegård Center. De vil holde ved plads E.

Se yderligere info, parkering og kørselsvejledning her.