WhatsApp Image 2023-03-19 at 15.21.07

19.03.2023 17:04

Den stribede opbakning var forrygende i Aarhus, men det blev desværre AGF, der tog sejren på banen, så det nu er Kvalifikationsspillet, der venter i resten af foråret.

3F Superligaen, 22. runde
Søndag den 19. marts 2023 kl. 15.00, Ceres Park
AGF – OB 1-0 (1-0)

1-0 Patrick Mortensen (37.)

Advarsler:
AGF:
Duelund (28.), Beijmo (45.), Nicolai Poulsen (46.), Gift Links (55.), Sigurd Haugen (85.)
OB:
Gustav Grubbe (62.), Jeppe Tverskov (76.)

Udvisninger:
AGF:
Nicolai Poulsen (89.)

Tilskuertal: 13.759

Dommer: Peter Kjærsgaard.

Kampens forløb:
I Grundspillets sidste kamp skulle vi til Aarhus, hvor tre point var altafgørende for at bevare håbet om Mesterskabsspillet. Det var der mange fynboer, der gerne ville opleve, så udebaneafsnittet var proppet med stribede fans til dagens kamp.

Den første del af kampen sad AGF på, og vi var trykket meget tilbage på banen. Med 15 minutter spillet kom Bashkim Kadrii dog til en god mulighed, hvor han fik afsluttet hårdt ved kanten af feltet. Afslutningen blev blokeret af målmanden, og returbolden fandt vej tilbage til Bashkim, som dog var ude af balance og derfor ikke fik sat ordentligt træf på bolden.

AGF sad dog fortsat på spillet, og aarhusianerne fik da også eksekveret på dette, da Mortensen kort inden pausen kunne stige til vejrs og heade AGF på 1-0.

I slutningen af første halvleg kom Mads Frøkjær til en afslutning inde i feltet, da en bold lidt tilfældigt endte foran ham. Han afsluttede hårdt og hurtigt med venstre poten, men AGF-målmanden kom hurtigt ned og fangede bolden.

Kort inde i anden halvleg brød Yankuba Minteh i gennem på venstrefløjen, og løb fra AGF’erne, men hans afslutning gik dog desværre tæt forbi den fjerneste stolpe.

Kort efter var det landsmanden, Alasana Manneh, der var på spil, da han lavede en tunnel på en AGF’er og fluks afsluttede fra kanten af feltet. Jesper Hansen fik dog pareret bolden til hjørne.

Spillet bølgede frem og tilbage, og særligt Sabbi og Minteh var lige ved og næsten af flere omgange. Et rødt kort til Nicolai Poulsen i slutningen af kampen gav mulighed for at øge presset mod AGF’s mål, men det ændrede ikke det store.

Kampen endte dermed 1-0 til AGF, og det bliver nu i Kvalifikationsspillet, vi sammen skal kæmpe i foråret.

OB:
Martin Hansen – Gustav Grubbe (Aron Thrandarson, 66.), Mihajlo Ivancevic, Bjørn Paulsen (Tobias Slotsager, 90.), Jørgen Skjelvik – Jeppe Tverskov, Alasana Manneh, Mads Frøkjær (Naatan Skyttä, 46.), Franco Tongya (Kenneth Zohore, 73.), Yankuba Minteh – Bashkim Kadrii (Emmanuel Sabbi, 46.)
Bænken: Hans Christian Bernat, Nicolas Mickelson, Jakob Breum, Naatan Skyttä, Kenneth Zohore, Emmanuel Sabbi, Aron Elís Thrándarson, Alen Mustafic, Tobias Slotsager