Ivan Poulsen

12.09.2020 12:03

U17-drengene spiller lørdag udebanekamp i U17-Ligaen, hvor FC Midtjylland er modstanderen - derfor har vi taget en snak med cheftræner Ivan Poulsen.

U17-drengene skal tilbage på sporet i dag, når det på udebane gælder FCM. Drengene har ikke spillet turneringskamp i de seneste tre uger, så glæden over igen at skulle i kamp er stor hos Striberne.

- Vi glæder os meget – vi har haft tre uger siden den seneste turneringskamp, og vi glæder os til at komme videre i ligaen. Efter seneste kamp har vi selvfølgelig haft travlt med at arbejde videre med relationerne på holdet, og det føler vi faktisk, vi er kommet et langt stykke med – så vi ser frem til at se resultatet af vores indsats, når vi går på banen mod FC Midtjylland, siger U17-cheftræner Ivan Poulsen.

Tre uger uden turneringskamp er lang tid for Striberne, og derfor har de da også brugt ventetiden på blandt andet at spille en træningskamp.

- Vi har i turneringspausen spillet en enkelt træningskamp mod Silkeborg IF. Her blev det 1-1, og det så ganske fornuftigt ud i forhold til de ting, vi arbejder med for tiden. Når det er sagt, så er der stor forskel på trænings- og turneringskampe. Så skal vi have maksimalt udbytte i dag, så kræver det, at vi alle er både klar og parate på heden i morgen, og det er jeg helt sikker på, vi tvivl vil være, siger Poulsen.

U17-drengenes kamp spilles på Ikast Stadion, og der er kampstart lørdag klokken 15.15.