Muligheden for dobbeltvalg flytter OB – Brøndby IF

Muligheden for dobbeltvalg flytter OB – Brøndby IF

29 apr 2019

Statsministeren har endnu ikke udskrevet valg, men muligheden for at søndag den 26. maj ender med valg til både Europa-Parlamentet og Folketinget får nu Superligaen til at flytte Mesterskabsspillets sidste runde et døgn.

Søndag den 26. maj har i mere end et år været datoen for sidste runde i Superligaen. Men det laves nu om. Godt nok er der endnu ikke udskrevet valg til Folketinget, men af praktiske årsager kan klubberne og øvrige Superliga-interessenter ikke vente længere på at træffe afgørelse om flytning, så derfor flyttes de tre mesterskabsspilskampe nu 24 timer frem. Det betyder, at OB – Brøndby IF spilles lørdag den 25. maj kl. 17.00.

Skulle folketingsvalget ende med at blive en anden dag end den 26. maj, bliver superligakampene ikke rykket tilbage til søndag.

Du kan fortsat sikre dig adgang til Mesterskabsspillets sidste finaler på Nature Energy Park her.

Vi bruger cookies, for at gøre oplevelsen bedre for dig. Læs vores cookie- og privatlivspolitik