27.11.2020 21:06

OB var en tur på Cepheus Park en kold fredag aften, hvor det endte med, at vi måtte tage tomhændet til Odense.

Superligaen, tiende runde
Fredag d. 27. november, kl. 19.00, Cepheus Park
Randers FC - OB 2-1 (1-0)
1-0 Al-Hadji Kamara (35.) 
2-0 Frederik Lauenborg (55.)
2-1 Oliver Lund (82.) 

Dommer: Aydin Uslu

Advarsler:
Randers FC:
André Rømer (90+6)

OB: Kasper Larsen (90+6), Sveinn Aron Gudjohnsen (90+6) 

Kampens forløb:
OB skulle en tur til Cepheus Park, hvor Randers FC var modstanderne. Det var en kold og klar aften, hvor tempoet i spillet også haltede lidt de første ti minutter. Det var, som om ingen af de to hold rigtigt tog teten, men Striberne kom fint fremad uden at skabe de store chancer.

Midt i første halvleg havde Issam Jebali en fin chance inde i feltet, hvor han kom før keeperen, så han kunne trække bolden uden om ham. Dog var forsvaret fint placeret, og Jebali forsøgte derfor med en afslutning med hælen. Bolden ramte foden på en Randers FC-spiller, som styrede den ind i favnen på Patrik Carlgren. 

Mål til Randers FC
Efter 35 minutter kunne hjemmeholdet bringe sig foran. En løs bold blev opsnappet af Al-Hadji Kamara inde i feltet. Han havde fint med plads til afslutte, og han fik sendt en god bold afsted og kunne fejre scoringen med sine holdkammerater.

Der skete ikke meget mere i første halvleg, som mest af alt var karakteriseret af meget spil på midten af banen, hvor ingen af holdene skabte kæmpe chancer.

Anden halvleg
Efter 55 minutter kunne Frederik Lauenborg give hestene et større forspring, da han efter et hjørnespark fik bolden i fødderne. Han leverede en pæn afslutning, som Oliver Christensen ikke kunne komme til. Målet kom efter Vito Hammershøy-Mistrati bragede en kanonkugle afsted, som "Gribben" mesterligt tog sig af.

Vi pressede fint på, efter Randers FC scorede til 2-0. Indskiftede Sveinn Aron Gudjohnsen var tæt på at reducere, da han modtog et indlæg fra Ayo Simon Okosun. Han pressede Carlgren ud i en fin redning. 

Reducering
Efter 82 minutter kunne Oliver Lund reducere. Ryan Johnson Laursen spillede en luftig bold i dybden til Mikkel Hyllegaard, som superspurteren selvfølgelig kom først på. Han sendte et fladt indlæg i boksen, som endte hos  Lund, der på sit andet forsøg kunne sende bolden i kassen.  

Der skete ikke meget mere i kampen, som endte med en sejr til et Randers FC-hold, der udnyttede sine chancer og kendte deres besøgelsestid. Det var samtidig et OB-hold, der ikke ramte dagen. 

OB:
Oliver Christensen – Ryan Johnson Laursen, Jeppe Tverskov (Marco Lund 70.), Kasper Larsen, Oliver Lund - Ayo Simon Okosun, Jens Jakob Thomasen (Moses Opondo 22.), Troels Kløve - Emmanuel Sabbi (Mikkel Hyllegaard 63.), Issam Jebali (Sveinn Aron Gudjohnsen 63.), Mads Frøkjær (Aron Elís Thrándarson 70.)

Bænken:
Sayouba Mandé, Sveinn Aron Gudjohnsen, Aron Elís Thrándarson, Marco Lund, Moses Opondo, Mikkel Hyllegaard, Mathias Brems

Randers FC:
Patrick Carlgren - Björn Kopplin, Simon Graves, Erik Marxen, Jesper Lauridsen - Mathias Greve, André Rømer, Frederik Lauenborg, Vito Hammershøy-Mistrati (Tobias Klysner 73.) - Marvin Egho (Bassala Sambou 82.), Al-Hadji Kamara (Mathias Nielsen 88.) 

Bænken
:
Jonas Dakir, Mathias Nielsen, Tosin Kehinde, Bassala Sambou, Nikola Mileusnic, Filip Bundgaard Kristensen

Næste kamp:
4. december kl. 19.00, OB - AaB, Nature Energy Park, Superligaen.