_DSC7653

21.02.2021 16:49

Søndag eftermiddagen skulle Striberne en tur til Horsens, da vi tørnede sammen med De Gule. Det endte uden scoringer i en duelrig kamp.

3F Superligaen, 17. runde
Søndag d. 21. februar, kl. 14.00, CASA Arena Horsens
AC Horsens - OB 0-0 (0-0)

Dommer: Jens Maae

Gule kort:
AC Horsens: Agust Hlynsson (87.)
OB: Ryan Johnson Laursen (60.)

Kampens forløb:
Der var særdeles vigtige point på spil for begge mandskaber, da vi søndag eftermiddag krydsede klinger med AC Horsens på udebane. Om det var det, der var årsagen skal vi ikke kunne sige, men indledningen på kampen bestod primært af nærkampe og spil på midten af banen, og det var særdeles begrænset, hvad der var af store chancer.

Første halvleg var præget meget af duelspil, som er Horsens vanligt. En af duellerne var mellem Nicolai Brock-Madsen og Ayo Simon Okosun. Sidstnævnte fik en fin chance i boksen efter et kort hjørnespark, som blev puffet videre, men kunne ikke afslutte gennem Horsens-muren i defensiven.

Generelt kom vi fint fremad i de første 20 minutter, men der var tyndt med chancer. Herefter fulgte en periode, hvor tingene vendte Horsens’ vej. De tog teten og stillede sig længere frem på banen, hvor de dog heller ikke skabte det store i form af chancer, og derfor gik vi til pause uden scoringer.

Status quo i anden halvleg

De samme 22 gik ud til anden halvleg, hvor OB satte sig i førersædet, og vi kom længere frem på banen. Det udmundede sig i et par chancer til os, hvor Jens Jakob Thomasen blandt andet sendte et skud afsted, som dog ikke røg i kassen.

Vi havde også et par forsøg efter, hvor Moses Opondo blandt andet fik trykket af i boksen. En fin redning måtte Matej Delac diske op med. Efter 59 minutter kom Delac med en redning mere, da Ryan Johnson Laursen sendte et skud afsted fra kanten af feltet.

Generelt startede vi fint, men kom ikke til nok chancer, så efter 68 minutter skiftede Jakob Michelsen offensivt ind. Begge hold gik efter føringsmålet til det sidste. Blandt andet blev Lieder stukket i dybden, men fik sit skud blokeret.

Brajanac sendte også et hovedstød på overliggeren, hvor Oliver Christensen fik lidt at se til i de sidste ti minutter. Defensiven afviste det meste, men OC stod klar på pletten, hvis det måtte blive nødvendigt. Det endte derfor 0-0, som var et retfærdigt resultat set på kampen udvikling.

Det ene point sørger for, at spændingen er intakt inden de sidste fem rundet i 3F Superligaen.

AC Horsens:
Matej Delac – Peter Nymann, Malte Kiilerich, Søren Reese, Alexander Ludwig, Jacob Buus (Nikolas Dyhr, 67.) – Bjarke Jacobsen, Hallur Hansson (Jonas Thorsen 90+2.), Louka Prip (Casper Tengstedt 90+2.) – Lirim Qamili (Muamer Brajanac, 67.), Nicolai Brock-Madsen (Agust Hlynsson, 79.)

Bænken:
Aleksandar Stankovic, Nikolas Dyhr, Rune Frantsen, Agust Hlynsson, Casper Tengstedt, Jonas Thorsen, Muamer Brajanac

OB:
Oliver Christensen – Ryan Johnson Laursen, Jeppe Tverskov, Alexander Juel Andersen, Robin Østrøm (Mart Lieder, 68.) – Ayo Simon Okosun, Jens Jakob Thomasen (Aron Elís Thrándarson, 78.), Troels Kløve – Mikkel Hyllegaard (Emmanuel Sabbi, 68.), Issam Jebali (Sander Svendsen, 86.), Moses Opondo

Bænken:
Hans Christian Bernat, Mart Lieder, Sander Svendsen, Emmanuel Sabbi, Aron Elís Thrándarson, Tarik Ibrahimagic, Christian Vestergaard

Næste kamp:
Søndag 28. februar kl. 14.00, OB – Randers FC, Nature Energy Park, 3F Superligaen