P9205870

05.05.2021 12:19

På fredag kl. 19.00 tager vi imod AaB i 3F Superligaen. Her er to tribuner allerede udsolgt, og derfor frigives nye pladser på Albani Tribunen.

Fredag er festdag, og derfor står der fodboldfest på programmet, når vi fredag aften tørner sammen med AaB i 3F Superligaen. Det spidser til i Kvalifikationspillet, og der er stor efterspørgsel på billetter til kampen mod nordjyderne. Barfoed Group Tribunen og Richard Møller Nielsen Tribunen blev hurtigt udsolgt, og derfor har vi netop nu sat nogle pladser på Albani Tribunen til salg i vores online billetsalg.

Her kan du fredag aften mødes med dine venner til kolde øl, lune stadionpølser og godt selskab, når vi inviterer til underholdning på Fyns foretrukne samlingssted.

Du sikrer dig adgang til kampen her.

Læs mere om retningslinjerne for fodbold under COVID-19 her.