PA067653_web

16.02.2020 12:45

Dagens 3F Superligakamp mellem OB og Brøndby IF på Nature Energy Park bliver gennemført. Husk regntøj og lad paraplyen blive hjemme.

3F Superligakampen kl. 18 mellem OB og Brøndby IF på Nature Energy Park bliver spillet som planlagt.

Kampens dommer Michael Tykgaard har sagt god for banen, og dermed bliver kampen sat i gang kl. 18.

Regnen ser ud til at fortsætte hele dagen og aftenen med, så derfor opfordrer vi til, at I tager regntøj på hjemmefra.

Paraplyer er ikke tilladt, da de udgør en sikkerhedsrisiko og tager udsyn fra andre fans. Lad dem blive hjemme, ellers bliver de konfiskeret ved indgangen.

Dagens planlagte arrangementer i Albani Fanzone og Faxe Kondi Familiezone bliver desværre aflyst. Det betyder, at Futte Fynbo og optræden fra Jonas & Frank flyttes til en kamp senere på året, hvor vejret tillader det. Ligeledes er alle aktiviteter for børn aflyst i denne omgang.

Bull Burger, Viggo´s Bar og bar´sushi vil holde åbent som planlagt.

Vi vil endnu engang gerne opfordre jer til at komme i god tid, og så vil vi glæde os sammen med spillerne til at komme i gang med årets første kamp i 3F Superligaen.