WhatsApp Image 2023-05-12 at 19.39.57

12.05.2023 19:24

Solen skinnede over et proppet stadion, da OB spillede 1-1 mod gæsterne fra Aalborg i sæsonens andensidste hjemmekamp.

3F Superligaen, Kvalifikationsspil 2022/23
Fredag den 12. maj kl. 19.00, Nature Energy Park

 OB - AaB 1-1 (1-0)
1-0: Emmanuel Sabbi (13.)
1-1: Pedro Ferreira (67.)

Advarsler:
OB: 
AaB: Kilian Ludewig (44.), Pedro Ferreira, (71.)

Kampens dommer:
Chrysovalantis Theouli

Tilskuertal:
11.523

Kampens forløb:
Fredagens sommersol skinnede flot på de nye kamptrøjer, så de rigtig kom til sin ret. Dagens modstandere var fra den nordlige del af landet; Aalborg.

OB bragte sig tidligt foran i kampen, da Alen Mustafić smukt spillede Emmanuel Sabbi, som derefter vandt duellen over to forsvarsspillere i feltet og sparkede den flot i kassen. Dette blev kvitteret med en imponerende jubelscene med et araberspring.

OB dominerende det mest af første halvleg, dog var slutningen af halvlegen mere pulserende spil frem og tilbage på banen. Halvlegens stilling var fortsat 1-0 til OB.

Begge hold kom tilbage fra pausen med lige meget kampgejst, så de spillede generelt hinanden meget ligeværdigt op.

Trods chancer til OB, der kunne have fordoblet føringen, skulle det desværre vise sig, at AaB var de næste til at sparke bolden i nettet, efter lidt kluntet forsvarsspil. Stillingen var nu 1-1.

I de døende minutter var AaB dog lige ved at få tildelt et straffespark, hvilket heldigvis blev underkendt for offside i opspillet efter VAR-check.

Emmanuel Sabbi forsøgte sig få sekunder før slutfløjt med et skud direkte på mål fra et frispark lige udenfor feltet, hvilket målmanden dog desværre clearede.

1-1 blev også resultatet, hvilket afspejlede meget godt hvordan kampen havde forløbet sig. OB havde mest boldbesiddelse, men begge hold var lige målfarlige. Generelt en meget jævnbyrdig kamp.

OB’s startopstilling:
Martin Hansen - Jørgen Skjelvik, Tobias Slotsager, Bjørn Paulsen, Nicholas Mickelson (Gustav Grubbe, 73.) - Jeppe Tverskov, Alen Mustafić (Alasana Manneh, 73.) - Jakob Breum (Franco Tongya, 73.), Mads Frøkjær, Emmanuel Sabbi (Charly Nouck Horneman, 83.) - Bashkim Kadrii

Bænken:
Hans Christian Bernat, Alasana Manneh, Franco Tongya, Gustav Grubbe, Aron Elís Thrándarson, Musa Juwara, Charly Nouck Horneman, Agon Mucolli, Max Ejdum

Næste kamp:
Søndag den 21. maj kl. 14.00 mod Lyngby BK, Lyngby Stadion