104540497_209931626721897_6216330511723096323_n

19.06.2020 09:15

For andet år i træk er OB eSport i eSuperliga Finals, hvor der venter nye, spændende kampe.

I aftes vandt OB fortjent 2-0 over SønderjyskE i 3F Superligaen, men udenfor banen var der også succes for de stribede drenge.

For andet år i træk sikrede OB eSport sig nemlig en plads ved eSuperliga Finals, og det skete efter et nærmest episk comeback.

Aftenen stod på tre kampe, hvor vi lagde ud med at tabe 2-3 til AGF. Men så kom drengene tilbage og slog FC Midtjylland med sikre 2-0, inden den tredje og afgørende kamp mod FC Helsingør.

Det startede helt skidt, da Emil Skifter var nede 0-2, men så hev han for alvor sit game op på niveau og vandt 4-2, inden Nicolai Grøn satte den sidste pind ind til 5-2.

Dermed er OB Esport ved Nicolai Grønnemose, Emil Skifter og Lucas Krøll klar til at spille eSuperliga Finals for andet år i træk. Første omgang bliver en kvartfinale, som spilles tirsdag d. 23. juni.