krøll og grøn

13.11.2019 14:37

Efter ni kampe i eSuperligaen ligger Striberne på en fjerdeplads efter flere flotte resultater, hvor vi blandt andet har vundet over de forsvarende mestre fra FC København.

Lucas Krøll og Nicolai Grønnemose har spillet på et højt niveau for OB Esport i tredje sæson af eSuperligaen, og det betyder, at vi lige nu indtager en fjerdeplads ligaen á point med Vejle BK på tredjepladsen.

Striberne tabte i den første runde mod det nuværende førerhold fra Lyngby, men siden da har vi ikke set os tilbage. Lucas og Nicolai er ubesejret i de seneste otte kampe, hvor de spillet tre uafgjorte og vundet fem kampe herunder en sejr på 2-0 over de forsvarende mestre fra FC København.

Det er Nicolais første sæson i eSuperligaen, men den 18-årige fynbo er gået uimponeret ind til opgaven og har leveret på et højt niveau. ’Grøn’ spillede blandt andet lige op mod den tidligere verdensmester i FIFA Mohamad Al-Bacha, da vi fik en samlet sejr over FC Nordsjælland.

Selvom Lucas kun er 16 år, så er han i gang med sin anden sæson i eSuperligaen. 'Lucz' har bevidst, at alder ikke har nogen betydning, og han har taget nogle særdeles flotte sejre i år, hvor han blandt andet har vundet over rutinerede spillere som Hassan ‘Hassanplayer’ Al-Saraf fra FC Nordsjælland og Marcus ’Marcuzo’ Jørgensen fra FC København.

Forud for braget mod FC Midtjylland d. 25. november skal FIFA-klubmesterskabet i OB afgøres på Nature Energy Park, hvor otte spillere skal dyste om en plads i Rookie League-mesterskabet, og du kan overvære hele dramaet på stadion.

Husk, at du kan spare 40 kr. på din billet, hvis du den 24 timer før kampen mod midtjyderne. Du kan også købe et sæsonkortabonnement til 69. kr. om måneden og sikre dig adgang til Stribernes hjemmebanekampe.