IMG_8284

02.04.2020 07:50

Mens Emil Skifter, Nicolai Grønnemose og Lucas Krøll alle holder sig beskæftiget med træningskampe mod de øvrige eSuperliga-hold, har en ny talentliga set dagens lys.

Talentligaen samler FIFA-holdene i Danmark, der arbejder med ungdomsspillere, talenter og kommende FIFA-spillere i eSuperligaen. Ligaen byder på ugentlige kampe og kamptræning på højt niveau til de største talenter, så man sikrer, at de udvikler sig og er helt klar, når de er gamle nok til at konkurrere på det højeste niveau.

I OB Esport er der fire spillere i truppen: Rasmus Pasani, 14 år og medlem af Odense FIFA Klub, Mads B. Henriksen, 17 år og fra Faaborg, Oskar Thorndahl Larsen, 16 år og fra Odense, og vinderen af OB’s Rookie League i november, Jonas Kallestrup Christiansen på 16 år og fra Nyborg.

Holdet har allerede spillet tre kampe mod AaB, eSpuma og Tricked Esport, som desværre er endt uden sejr. I aften kan dette dog ændre sig, når vi møder Esbjerg fB i Talentligaen kl. 20.00.

 

På billedet ses Mads B. Henriksen i kamp mod Lucas Krøll (Arkivbillede).