19.08.2021 15:00

I dag ville Richard Møller Nielsen være fyldt 84 år, og på lørdag er der stribet flagdag på Nature Energy Park. Vi har taget en snak med Richards søn, Tommy, om hvem Richard var, og hvad OB betød for ham.

Husk dit OB-flag, når du på lørdag skal på stadion mod Brøndby IF. Der er nemlig stribet flagdag. Har du ikke allerede et OB-flag, så kan du købe et i OB-fanshoppen for bare 100,- kr.

Torsdag d. 19. august ville Richard Møller Nielsen være fyldt 84 år, og det er i dag også blevet offentliggjort, at fem stærke partnere i OB skal medvirke til, at fællesskabet på og omkring Richard Møller Nielsen Tribunen bliver endnu stærkere. Derfor har vi taget en snak med Richard Møller Nielsens søn, Tommy Møller Nielsen, om hvem Richard var, og hvad OB betød for ham.

Vi håber, du vil med til stribet flagdag på lørdag, når vi klokken 18.00 møder Brøndby IF hjemme på Nature Energy Park. Allerede fra klokken 16.00 vil der være live-musik i Albani Fanzonen, og når vi nærmer os kampstart, vil en DJ give den gas, så folk kommer i det rigtige gear inden kampstart.

Du kan købe din billet til OB - Brøndby her, og husk; der er forsalgsrabat på 40,- kr. indtil fredag aften klokken 17.59.