P3173960

16.04.2019 12:37

Når påskeferien snart er over os, går OB ikke på ferie - tværtimod vil du onsdag kunne møde en række superligaspillere i Bilka, torsdag kan du vinde billetter ved at finde Victor i byen, og fredag er der superligakamp, når FC Nordsjælland kommer på besøg.

I morgen eftermiddag kan du kl. 15.00 – 16.30 møde Sten Grytebust, Jacob Barrett, Bashkim Kadrii og mange andre superligaspillere, når de besøger Bilka på Niels Bohrs Alle 150 i Odense. Her vil der være masser af muligheder for at få en autograf eller selfie med spillerne – eller også kan du se, om du kan slå dem i FIFA?

Torsdag kl. 12.00 - 16.30 har du mulighed for at møde Katten Victor på Storms Pakhus og i Odense Centrum. De første fem personer, som finder Victor, vinder et OB Pay-card med kr. 100,- til køb af mad og drikke på Nature Energy Park, så det er med at holde øjnene åbne!

Til slut kulminerer det hele fredag, når vi på Nature Energy Park tager imod FC Nordsjælland kl. 18.00. Her kan du allerede fra kl. 17.00 møde OB Esport i Faxe Kondi Familiezonen, når de stiller op til FIFA-kamp, mod dem der tør.

Hvis du køber din billet til fredagens opgør senest 24 timer før kampstart, så sparer du 40 kroner på billetten - og for kun 199,- kan to voksne og to børn få adgang til 3F Tribunen.