OB_Facbook_logo

26.11.2019 08:34

OB er i gang med en grundig redegørelse efter påståede episoder i forbindelse med klubbens U19-kamp mod AGF lørdag i Ådalen.

I forbindelse med U19-kampen mellem OB og AGF på Bane 2 i Ådalen lørdag d. 23. november er vi blevet gjort opmærksom på fra AGF´s side, at der har været nogle ubehagelige episoder med tilråb og ukvemsord rettet mod enkelte af AGF´s ungdomsspillere.

Den slags ser vi meget alvorligt på i OB og indledte straks en undersøgelse af sagen.

AGF sendte sent mandag aften en redegørelse, som vi nu forholder os til.

Vi vil dog gerne understrege, at vi tager stærkt afstand fra tilråb af diskriminerende art. Det er ikke foreneligt med værdierne i OB, hvor vi vægter respekt for alle meget højt

Da klubben anser dette for en meget alvorlig sag, vil vi gerne have lov til at undersøge alle aspekter grundigt og er i tæt dialog med AGF. Indtil vi har lavet vores redegørelse færdig, har vi ikke yderligere kommentarer.