P7226695

12.09.2019 11:25

Det bliver Otterup, som vi skal møde, når der spilles tredje runde af Sydbank Pokalen. Kampen er fastsat til tirsdag d. 24. september kl. 16.30.

OB træder ind i Sydbank Pokalen i tredje runde, og her møder vi Otterup.

Da Otterup spiller i Danmarksserien, så har vi fornøjelsen af at komme til Nordfyn og spille på Nordfyns Bank Arena.

Otterup Bold - & Idrætsklub er med i Øens Hold, og det glæder os rigtigt meget, at vi kan komme til en af vores samarbejdsklubber.

- Det er altid fedt, når vi møder en af vores gode partnere i Øens Hold. Det bliver helt sikkert en fin kamp, og vi håber, at der møder masser af fans op. Vi glæder os til at komme på besøg, og når det så bliver lokalt her på Fyn, så kan vi kun være tilfredse med lodtrækningen, siger cheftræner Jakob Michelsen.

Kampen spilles tirsdag d. 24. september kl. 16.30 Nordfyns Bank Arena.