146383 Albani_OB_1920x1080

Andreas Bøttger — 19.07.2018 10:52

På søndag sker det. Efter næsten 18 års venten er Albani tilbage på den stribede trøje.

Byens hold og byens bryggeri er sammen igen – så der igen kan flyde fynsk øl i hanerne, når OB på søndag, møder SønderjyskE på Nature Energy Park.

Søndag er højdepunktet i  vores forberedelser til den nye sæson. De seneste måneder har vi haft travlt med indfri ambitionen om at give vores fans og gæster en bedre stadionoplevelse – både før, under og efter kampen.

Det har kastet flere nye tiltag af sig, som vi glæder os meget til at præsentere for vores fans og publikum på søndag. Tiltag, der skal bidrage til at gøre en tur på Nature Energy Park til en endnu større oplevelse – uanset om du kommer sammen med vennerne eller har familien med.

Når vi slår dørene op på søndag kl. 12.00 kan du således – for første gang nogensinde – se frem til blandt andet:

  • Albani Fanzone med hele 13 forskellige slags øl i Viggos Baren og OB-burger i Bull Burgerbaren, Happy Hour med 2-for-1, livemusik og optakt med spillertruppen og vores nye cheftræner
  • Faxe Kondi Familiezonen med mange aktiviteter for de helt unge OB-fans og deres familier (fra kl. 13.00)
  • Katten Victor - OB’s nye maskot

Vi håber I tager godt imod de mange forbedringer, der er sket siden sidst, og hjælper os med at gøre første hjemmekamp med Albani til en helt særlig dag.

Uanset hvad, så handler det i sidste ende om fodbold, om spillet på banen, om OB og om jeres opbakning for, at vi kan vinde over SønderjyskE.  Og én ting er sikkert: Vi spiller stadig i striber og vi elsker at vinde, særligt når der er mange mennesker lægterne.

På søndag er Albani og OB sammen igen, og vi glæder os helt vildt til at åbne et nyt kapitel i den fynske fodboldhistorie. Sammen for klubben. For byen. For altid.