_DSC3636 copy

08.09.2021 07:44

Kampen mod SønderjyskE mandag den 13. september vil markere afslutningen på Fællesskabsstafetten, der har til formål af bekæmpe ensomhed i Odense.

I Odense Boldklub dyrker vi fællesskabet på hele Fyn. Det at samles uanset køn, alder, etnicitet, seksualitet osv. er en kerneværdi i klubben. På samme måde ønsker vi også dyrkelse af fællesskab uden for stadion i andre kulturelle sammenhænge på Fyn.

I samarbejde med Center for Mental Sundhed og Odense Kommune, markerer SønderjyskE-kampen mandag den 13. september afslutningen på Fællesskabsstafetten 2021, hvor en stor gruppe mennesker afslutter stafetten på Nature Energy Park og efterfølgende vil overvære kampen mod SønderjyskE.

Fællesskabsstafetten er arrangeret af Center for Mental Sundhed og har til formål at bekæmpe ensomhed i Odense Kommune. Stafetten har kørt siden den 31. august, hvor der er besøgt en lang række lokale organisationer, der synliggør de civilsamfundstilbud, der findes i kommunen. Og forhåbentlig kan stafetten bidrage til at skabe nye og stærkere fællesskaber.

Det budskab vil Odense Boldklub gerne bakke op om, og derfor afsluttes stafetten på Nature Energy Park, hvor det ved indmarch også vil blive markeret.

Du kan købe billet til mandagens kamp mod SønderjyskE, hvor vi dyrker det fynske fællesskab, her.