Sæsonkort

24.02.2020 12:13

Odense Boldklub har indgået et samarbejde med uddannelsesinstitutionen, Tietgen, hvor skolens studerende blandt andet skal undersøge, hvordan FN’s Verdensmål kan implementeres i fodboldklubben.

Samarbejdet skydes i gang søndag den 1. marts i forbindelse med superligakampen mellem OB og Silkeborg IF og vil fortsætte ind i det kommende skoleår. Til weekendens kamp er alle studerende på studierne inviteret til fodbold, så de på nærmeste hold kan samle erfaringer fra Nature Energy Park.

- Vi glæder os til at tage imod de mange studerende til søndagens kamp, hvor vi har brug for al den opbakning, vi kan få. Det er samtidig en gylden mulighed for de studerende, da de her kan opleve og blive en del af det mangfoldige fællesskab på tribunerne, siger kommerciel chef i OB, Jack Jørgensen.

FN’s Verdensmål

FN’s Verdensmål definerer 17 centrale udfordringer, som menneskeheden står over for de næste mange år, og på Tietgen Handelsgymnasium kan eleverne specialisere sig i netop denne studieretning.

Som en del af samarbejdet vil studerende på handelsgymnasiets Verdensmålsklasse i løbet af det kommende år skulle undersøge og analysere OB i fagene Afsætning, Dansk, Design og Virksomhedsøkonomi.

- For at konkretisere FN’s Verdensmål på lokalt plan og for at benytte den lokale talentmasse har vi indgået et samarbejdet med Tietgen om hjælp fra skolens studerende, som vil undersøge, hvordan OB kan benytte Verdensmålene til at sikre en langsigtet, bæredygtig udvikling af klubben, siger Jack Jørgensen.

Udover Tietgen Handelsgymnasium, er Tietgen Business – EUD og EUX også inviteret med til fodboldkampen på søndag.

Vil du også med til søndagens kamp mod Silkeborg IF, kan du sikre dig billet til opgøret her.