Jebali

29.06.2021 18:47

Der var høj sol og god stemning, da vores førstehold i dag besejrede Øens Hold-klubben, Næsby Boldklub, i forberedelserne mod den kommende sæson.

Træningskamp
Tirsdag d. 29. juni, kl. 18.00, ALPI Arena Næsby
Næsby Boldklub - OB 1-3 (1-2)
0-1 Issam Jebali (3.)
1-1 Philip Stoustrup (11.)
1-2 Max Fenger (15.)
1-3 Mart Lieader (53.)

Kampens forløb:

490 fynske fodboldfans havde udnyttet det gode vejr til at nyde et lokalt fodboldopgør, da vi i dag gæstede Næsby Boldklub i sommeren anden træningskamp.

Vi viste dog hurtigt niveauforskel, da Issam Jebali allerede i kampens tredje minut bragte OB foran efter et fint oplæg fra Max Fenger, som frækt chippede bolden forbi hjemmeholdets forsvar. Issam Jebali udnyttede tiden optimalt, og i sidste øjeblik lobbede han bolden over den fremadstormende Næsby-målmand.

Kort efter udbrød der dog stor jubel på lægterne i den odenseanske forstad, da den tidligere OB’er, Philip Stoustrup, løb fra OB-forsvaret og udlignede til 1-1.

Vi svarede dog hurtigt igen, da Ryan Johnson Laursen kom igennem i højre side og sendte bolden indover til Max Fenger, som sikkert headede bolden i mål til 1-2.

OB’erne pressede på for at udbygge føringen, og unge Luca Kjerrumgaard var da også tæt på, efter Max Fenger forlængede et udspark fra Hans Christian Bernat. Bolden endte ved Issam Jebali, der kom igennem i venstre side og sendte bolden ind til Kjerrumgaard, som afsluttede, men målmanden reddede forsøget.

Vi skiftede stort set hele holdet fra anden halvlegs start, men det ændrede ikke, at vi startede halvlegen lige så forrygende som den første. Efter få minutter udbyggeede den indskiftede Mart Lieder nemlig føringen, da U19-prøvespilleren, Yankuba Minteh, spillede hollænderen i dybden, og vores hollandske angriber scorede sikkert til 1-3.

OB:
Hans Christian Bernat (Sayouba Mandé, 46.) – Ryan Johnson Laursen (Max Ejdum, 32.), Christian Vestergaard (Kasper Larsen, 46.), Alexander Juel (Aron Elís Thrándarson), Aske Adelgaard (Jørgen Skjelvik, 46.) – Tarik Ibrahimagic (Jens Jakob Thomasen, 46.), Troels Kløve (Jakob Okkels, 46.), Issam Jebali (Mads Frøkjær, 46.) – Emmanuel Sabbi (Yankuba Minteh, 46.), Luca Kjerrumgaard (Mart Lieder 46.), Max Fenger (Mikkel Hyllegaard, 46. (Tobias Augustinus-Jensen, 64.))

Bænken:
Sayouba Mandé, Kasper Larsen, Mart Lieder, Jens Jakob Thomasen, Jørgen Skjelvik, Aron Elís Thrándarson, Mikkel Hyllegaard, Mads Frøkjær, Dawda Darboe, Yankuba Minteh, Max Ejdum, Tobias Augustinus-Jensen, Jakob Okkels.

Næste kamp: OB - Fremad Amager, lørdag d. 3 juli kl. 13.00