IMG_4375

11.11.2020 15:27

Onsdag kl. 13.30 stod den på pokalfodbold, hvor vi skulle møde Ballerup-Skovlunde Fodbold fra Danmarksserien. Det blev til en sikker sejr til Striberne i en duelrig kamp.

Sydbank Pokalen
11. november kl. 13.30, Ballerup Idrætspark
Ballerup-Skovlunde Fodbold - OB 0-3 (0-2)
0-1 Mads Randrup (selvmål, 12.)
0-2 Jørgen Skjelvik (40.)
0-3 Troels Kløve (67.)

Advarsler:
Ballerup-Skovlunde Fodbold: 
Jonas Zederkopf (13.), Lukas Kiilerich (29.), Marcus Woss Christensen (53.), Andreas Frandsen (69.)

OB: Robin Østrøm (71.), Mads Frøkjær (90+2.)

Kampens forløb:
I Sydbank Pokalen skulle Striberne en tur til "Gryden" i Ballerup, som den bliver kaldt, fordi der er en voldgrav, der omslutter stadionet.

Gryden kom hurtigt i kog, da vi efter 12 minutter kom foran på et selvmål af modstanderholdets anfører, Mads Randrup. Efter et dødboldsindlæg opstod der lidt klumpebold inde i feltet, som altså i sidste ende resulterede i, at vi kom foran 1-0.

Herefter fulgte cirka en halv time med en masse dueller uden så meget flot, åbent spil. Det kom dog efter 40 minutter, da Jørgen Skejlvik tog på togt og drønede ned ad venstre fløj. Han brugte Ayo Simon Okosun som bande og kom fri foran mål, hvor han sikkert placerede den i kassen.

Debutant i anden halvleg
Anden halvleg sluttede, som første halvleg startede. Det var os, der var i kontrol, men der var stadig masser af duelspil. Efter 67 minutter kom vi yderligere foran. Troels Kløve flugtede bolden i kassen tæt foran mål og bragte os yderligere foran.

Målet faldt i en god periode for os, hvor Mads Frøkjær blandt andet havde haft et forsøg på træværket. Hjemmeholdet kom også mere fremad, men blev ikke helt farlige, selvom de også begyndte at få slutprodukt på deres chancer og viste fine takter.

Til sidst satte vi en del ung energi ind, hvor Jakob Okkels også fik sin officielle debut for førsteholdet. Stort tillykke til ham! 

De unge viste god energi og spillede fint. Der skete dog ikke meget mere i form af målchancer, så kampen endte med en sejr på resultatet 3-0. 

OB:
Sayouba Mandé - Ryan Johnson Laursen (Robin Østrøm 46.), Kasper Larsen, Jeppe Tverskov (Jakob Okkels 70.), Jørgen Skjelvik (Marco Lund 64.) - Jens Jakob Thomasen (Rasmus Nissen 70.), Janus Drachmann (Tarik Ibrahimagic 70.), Troels Kløve - Aron Elís Thrándarson, Ayo Simon Okosun, Mads Frøkjær

Bænken:
Marcus Alstrup, Emmanuel Sabbi, Rasmus Nissen, Tarik Ibrahimagic, Marco Lund, Robin Østrøm, Jakob Okkels 


Ballerup-Skovlunde Fodbold:
Patrick Johansen - Marcus Wass Christensen, Mads Randrup, Lukas Kiilerich, Andreas Frandsen - Alexander Soo Keun Petersen (Seyfettin Bulut 77.), Rasmus Larsen, Daniel Stubberup, Emil Tidemand (Rasmus Brøns Christensen 62.) - Jonas Zederkopff, David Bengtsen (Kalle Svarre Pedersen 26.)

Bænken
:
Seyfettin Bulut, Rasmus Brøns Christensen, Kalle Svarre Pedersen. 

Næste kamp:
22. november kl. 14.00, OB - SønderjyskE, Nature Energy Park, 3F Superligaen.