OBdk-1920x1080-trojer

10.07.2018 10:38

Snart vil der igen være OB trøjer til alle stribede fans! Nye leverancer af hjemme- og udebanetrøje er på vej hjem, men vi må vente lidt endnu.

Modtagelsen, interessen og dermed efterspørgslen på vores nye hjemmebanetrøje har været enorm. Salget af trøjen i de første uger har overgået alle forventninger og det ligger til, at blive den bedst sælgende OB trøje i nyere tid.
Succesen har betydet, at den smukke stribede trøje med Albani på brystet er gået totalt udsolgt, som mange af jer allerede har bemærket.

Fortvivl ej, der er en ny stor leverance af hjemmebanetrøjen på vej… og hvis alt går som planlagt, vil trøjen være til salg i Intersports Fanshop i vores nye Albani Fanzone til første hjemmekamp – søndag den. 22. juli kl. 14.00 mod Sønderjyske på Nature Energy Park.

Vores nye flotte udebanetrøje er også på vej ud på hylderne…

Grundet leverandørsvigt er trøjen blevet forsinket, nu forventer vi, at den lander i Intersport butikkerne og på intersport.dk i løbet af uge 29.

Vi er mindst lige så ærgerlige over situationen som jer, men håber samtidig på jeres forståelse og tålmodighed.

Vi opdaterer løbende status på trøjerne her på siden.

Sammen for klubben. For byen. For altid.