OB x TikTok lyst

04.01.2022 11:42

Nu er det muligt at få endnu mere OB i døgnets 24 timer. Vi er nemlig kommet på TikTok, som er tidens hurtigst voksende sociale medie, og et medie der i særdeleshed er populært hos unge fans.

I flere år har du kunnet følge OB på en række digitale medier som Facebook, Twitter, YouTube og Instagram. I 2021 udviklede vi os digitalt, da vores fan-app blev født, og nu er vi også at finde på TikTok.

- Vi er stolte over, at vi i dag kan præsentere vores nye officielle TikTok-kanal. TikTok giver os en glimrende mulighed for at nå et større og yngre publikum gennem interaktion og digital underholdning med interessant og engagerende content, siger Rasmus Nejstgaard, der er kommunikationschef i OB.

Indholdet på TikTok er kort videoindhold, og på vores profil du vil kunne se, hvad der sker på træningsbanen, kampbanen, tribunen eller et helt fjerde sted.

- Vi er blevet opfordret af vores fans og egne spillere at komme på TikTok, og med deres hjælp vil vi skabe indhold, der virkelig favner mediet. Vi ønsker at give vores fans en eksklusiv adgang til førsteholdets spillere, behind-the-scenes content og mindeværdige kampøjeblikke, siger Rasmus Nejstgaard.

Profilen på TikTok vil blive brugt til underholdning med sjove opslag om klubben, men du vil ikke nødvendigvis kunne finde seneste nyt om OB her. Indholdet vil være unikt på platformen, og du vil derfor sjældent kunne følge vores kampe, som det ellers er muligt på andre af vores sociale medier.

På TikTok er vores brugernavn Odense_Boldklub, og du kan blive en af de første til at følge os på TikTok lige her.

TikTok er tilgængeligt i næsten hele verden, og i 120 lande er appen blandt de ti mest downloadede apps. Fra 2019-2020 var der en firedobling i antallet af danske brugere på appen, og mens tallene for 2021 endnu ikke er offentliggjort, så tyder det på, at udviklingen bare er fortsat.

Du henter app’en her til App Store

Du henter app’en her til Google Play