ob_logo_blue

20.03.2020 16:37

Regeringens hjælpepakke om lønkompensation bruges nu af Odense Boldklub, som sender medarbejdere hjem.

Odense Sport & Event har valgt at tage mod regeringens hjælpepakke om lønkompensation grundet COVID-19, og det betyder konkret for Odense Boldklub, at en hel del medarbejdere nu sendes hjem og skal indstille arbejdet, mens et fåtal bliver tilbage. Dette foregår fra mandag d. 23. marts.

Spillerne er ikke omfattede af hjemsendelsen og vil forblive i træning. Dette foregår stadig hjemmefra, hvor man selvtræner og deltager i et program online, så alle på den måde er sammen en eller to gange om dagen.

- Vi er glade for, at regeringen stiller en hjælpepakke til rådighed, som kan hjælpe ikke bare Odense Boldklub, men hele Odense Sport & Event. Vi tror derfor, at vi med dette tiltag om at lukke ned og tage imod hjælp kan holde hånden under Odense Boldklub i denne svære situation, siger sportschef Michael Hemmingsen og fortsætter:

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle for en meget professionel måde at håndtere denne krise på. Situationen ændrer sig ikke bare dag for dag, men nogle gange time for time, og det har været godt at se, hvor hurtigt folk har rettet ind og fulgt regeringens, sundhedsmyndighedernes og Divisionsforeningens retningslinjer.

Vi vil løbende holde jer orienterede om forholdene for Odense Boldklub, men i en mere begrænset udgave end normalt.

Pressen bedes henvende sig til Rasmus Nejstgaard på [email protected] eller tlf. 61 30 00 90.