IMG_0026

21.04.2020 13:23

Efter god dialog med Odense Kommune er det nu muligt at tilbagekalde superligatruppen og -staben efter en svær periode uden træning og fællesskab.

OB’s superligatrup har tidligere været hjemsendt på lønkompensation, men truppen og -staben kan nu tilbagekaldes og påbegynde træningen i tråd med myndighedernes og Divisionsforeningens retningslinjer.

For Odense Boldklub venter der dog en række grundige overvejelser, hvor der er mange hensyn og overvejelser at tage omkring de helbredsmæssige og økonomiske aspekter.

- Vi er glade for kommunens opbakning, og vi sætter stor pris på den gode dialog, vi har haft under processen. Vi arbejder nu på at få spillerne tilbage på træningsbanen, men her har vi et stort ansvar overfor vores spillere. Det gælder selvfølgelig i forhold til det fysiske aspekt i at være klar til at spille kamp, men også i forhold til det mentale aspekt i at være isoleret fra et fællesskab så længe. Vi har samtidigt forsøgt at være så økonomisk ansvarlige som muligt, og der har trepartsaftalen været en rigtig god hjælp, siger sportschef, Michael Hemmingsen.