Okosun er født og opvokset i København. Hans mor er tysker, og hans far er fra Nigeria. De har boet lidt rundt omkring i København, men primært på Amager.

- Jeg har en stor familie. I Danmark har jeg min mor, min far og mine tre mindre søstre, men min far har ni søskende og min mor har seks. De har mange børn, som bor i henholdsvis Nigeria og Tyskland. Jeg besøger dem ikke så ofte mere. Det var ellers en årlig ting at tage til Tyskland, og jeg har været i Nigeria tre gange. Men nu er man selv blevet voksen, så det er ikke lige så ofte, man får det gjort længere, siger Okosun.

Ayos fodboldeventyr startede, da han var fem år gammel, da en af hans venner fra børnehavens far tog Ayo med til træning i B1908.

- I starten var det jo bare sjovt. Så fandt jeg ud af, at jeg var rimelig god til det også, og så blev jeg meget besat af at blive bedre og øve mig. Det var sjovt at lave tricks og lege med bolden. Det var også rimelig tidligt, at jeg tænkte, at jeg gerne ville være fodboldspiller. Det var sådan set lige så snart, jeg blev bevidst om, at man kunne, at jeg gerne ville være det, fortæller Ayo.

Det er nok en drengedrøm for mange at gå i fodboldstøvler på job, men for Ayo har troen på sig selv altid båret ham til at forfølge den drøm.

- Jeg har altid troet på, at jeg var god nok til at blive fodboldspiller. Det er svært at forestille sig, hvor god man er, og hvad der skal til, når man er lille. Man har ikke noget begreb om ens evner. Jeg har altid haft selvtilliden til det, og jeg har altid været overbevist om, at jeg nok skulle gøre en karriere ud af fodbolden, fastslår Okosun.

Udlandsophold
Og det mindset gav pote, da Ayo skrev kontrakt med US Grosetto i Italien.

- Da jeg som 21-årig skrev min første professionelle kontrakt, var det ligesom en drøm, der gik i opfyldelse. Det var ikke lige så glamourøst, som jeg havde forestillet mig, men jeg blev lidt rørt, fordi jeg havde kæmpet for det i lang tid. Jeg havde været på deltidskontrakter før, men det her var helt specielt.

Et er at tage til udlandet og spille fodbold, men et andet er, at man også skal bo der. Ayo fortæller, at han nærmest konstant gik rundt med en spændingshovedpine de første tre måneder på grund af alle de nye indtryk:

- Det var en stor omvæltning. Der var mange ting, der lige pludseligt fungerede anderledes. Det var en anden mentalitet, en anden kultur, et andet sprog, en anden måde at spille fodbold på og en anden fodboldkultur. Men det var spændende, og jeg lærte enormt meget af det.

Tilbage til Danmark
Efter et år i Grosetto vendte Ayo snuden hjemad igen og skrev kontrakt med Vendsyssel FF, hvor han spillede i to år, inden han kom til AC Horsens. Herefter fulgte lidt ping pong mellem Horsens og FC Midtjylland, der i sidste ende endte med, at han nu er hos os i OB.

- Jeg er virkelig glad for at være her. Mit indtryk af klubben og gutterne er rigtigt godt. Jeg synes, at folk har været venlige og smilende. De har været meget inkluderende, og det var været virkelig godt. Klublivet er lidt anderledes i Italien end her, hvor det er stille og roligt. Nu har jeg ikke lært alle at kende endnu, men jeg kender jo Moses Opondo, Janus Drachmann og Oliver Lund i forvejen, så dem har jeg snakket meget med. Det virker, som om der er et enormt godt sammenhold i truppen, fortæller Ayo.

Okosun fastslog i sit første interview med OB TV også, at han var glad for, det kunne blive til en permanent aftale, og det har været med til at give ham mere blod på tanden.

- Skiftet til OB har givet mig rigtigt meget motivation og energi. Det var en lidt sløj periode i FC Midtjylland, og det har været lidt drænende. Så det var rigtig dejligt at komme videre. Det der med at komme ind i et godt miljø, hvor man har mulighed for at tage nogle nye skridt og gøre det godt, det giver meget. Jeg er glad for at være her, og jeg glæder mig til at vise, hvem jeg er.

Idoler og yndlingsklubber
Nogen, der allerede har vist, hvem de er, er spillere som Dennis Bergkamp, Robert Pires og de andre ’Invincibles’ fra Arsenal, som gik igennem en hel sæson uden at tabe. Dem forelskede Okosun sig i, da de spillede, men det bliver ikke til så meget fodbold i fjernsynet mere.

- Jeg ser ikke så meget fodbold mere. Jeg elsker at se Champions League, topkampe i Premier League og El Clásico, men udover det ser jeg ikke så meget. Jeg fulgte meget med i Premier League før i tiden, men jeg er også Arsenal-fan, så det har været lidt hårdt, siger Ayo grinende og fortsætter:

- Det har været turbulent at være fan af Arsenal, så man mister jo også lidt lysten til at følge med. Det er ikke lige det Arsenal-hold, jeg forelskede mig i, men jeg vil stadig sige, at jeg er Arsenal-fan, selvom jeg ikke følger så meget med.

Der er specielt en Arsenal-spiller, som Okosun har fulgt mest.

- Jeg har altid fået at vide, at jeg mindede lidt om Patrick Vieira, så ham har jeg også set spille en del. Jeg lagde mærke til, hvordan han spillede, og ham synes jeg faktisk også virkelig godt om. Da jeg var mindre, så var det meget Ronaldinho, jeg var kæmpe fan af. Det var hans plakat, der hængte på væggen derhjemme. Jeg elsker også Zlatan Ibrahimovic, og det er jo fordi, der er kun en Zlatan, siger Okosun og smiler.

Der er kun en Zlatan, men der er to dele af vores interview med Ayo Simon Okosun. I næste del kan du læse lidt mere om hans fodboldfilosofi, ambitioner og personlighed. Glæd dig til at læse den i morgen eftermiddag.