DSC06541

24.08.2020 11:39

Vores stærke førstekeeper er igen udtaget til U21-landsholdet, der skal op mod Ukraine og Nordirland.

Oliver Christensen skal igen trække den danske landsholdsmålmandstrøje over hovedet.

Vores lange keeper fra Kerteminde er udtaget til det danske U21-landshold, som skal forsøge at kvalificere sig til EM.

Her skal man op mod Ukraine i Aalborg fredag d. 4. september kl. 18 og Nordirland på The Showground i Ballymena tirsdag d. 8. september kl. 17 lokal tid.

Oliver "OC" Christensen har været fast mand på U21-landsholdet siden debuten mod Rumænien d. 10. september 2019, og vi er glade for at se, at han igen er faldet i landstræner Albert Capellas´ smag.