DSC05277

09.11.2020 13:18

Oliver Christensen er blandt de spillere, som søndag blev udtaget til A-landsholdet grundet de engelske myndigheders varsling af karantæne for alle indrejsende fra Danmark.

De engelske myndigheder har varslet karantæne for alle indrejsende fra Danmark på grund af COVID-19. Det går ud over herrelandsholdet, hvilket har fået landstræner Kasper Hjulmand til at udtage Oliver Christensen og en række øvrige, nye spillere til testkampen mod Sverige.

Oliver Christensen skulle have spillet U21-landskamp, men han er nu blevet efterudtaget til A-Landsholdet, som på onsdag kl. 19.30 møder Sverige.

Det er første gang, at "Gribben fra Kerteminde" er med A-landsholdet. Han er fast mand på U21-landsholdet og var med til at spille Danmark til EM næste år i Ungarn og Slovenien.