_DSC1845 copy

20.08.2021 06:44

Der bliver gang i den lørdag aften, når vi får besøg af Brøndby IF klokken 18.00. Mere end 10.000 har nu sikret sig billet til kampen, og allerede fra klokken 16.00 er der gang i den i Albani Fanzonen.

Der er lagt op til en storkamp på Nature Energy Park, når vi lørdag aften klokken 18.00 møder Brøndby IF i 3F Superligaen. Nu har mere end 10.000 fans sikret sig billet til kampen, så der bliver gang i den i Odense.

Køb billet senest fredag kl. 17.59 og spar 40 kroner
Der er forsalgsrabat på billetterne, så hvis du sørger for at købe din billet inden fredag aften klokken 17.59, så sparer du 40 kroner pr. billet. Du kan købe billet til kampen her.

Live-musik i Albani Fanzonen fra kl. 16.00
En tur på stadion starter ofte lang tid inden kampstart, og lørdag kan du få dig en på opleveren med vennerne i det fynske fællesskab allerede fra klokken 16.00. Vores husorkester, "Frank & Jonas", kommer allerede og spiller musik i Albani Fanzonen, så snart dørene åbner.

Burgere fra Bull, indisk mad fra Paprika og stadionplatter i lange baner
I Albani Fanzonen er der foruden det sædvanligt brede udvalg af både Odense Pilsner, Odense Classic og et væld af specialøl fra Albani også et bredt udvalg, når det kommer til madvarer. Som altid kan du købe dig en burger fra Bull eller en klassisk stadionplatte, men til lørdagens kamp vil du også kunne købe indisk mad fra Paprika i Fanzonen.

Lørdag er stribet flagdag!
De blå-hvide striber er det skønneste syn, og derfor håber vi at se rigtig mange af dem på tribunerne lørdag. Vi gør lørdag til stribet flagdag, så tag rigtig gerne dit flag med på stadion. Hvis du ikke allerede har et OB-flag, så kan du købe det i OB-fanshoppen. Her kører vi et kampdagstilbud, så et OB-flag inkl. stang kun koster 100,- kr.

Kom i god tid
Når mere end 10.000 fans har sikret sig billet til kampen, så bliver der tryk på i indgangene, så vi anbefaler, at du kommer i god tid, og når der både er live-musik og et bredt udvalg og mad og drikke, så er der heller ingen grund til ikke at komme tidligt.

Sæsonkortholdere skal indløse billet
Lørdagens kamp er den sidste i rækken af kampe, hvor alle sæsonkortholdere skal ind og indløse en billet på www.ob.dk/billet. Sæsonkortet er altså ikke adgangsgivende i sig selv, du skal benytte tallene fra stregkoden som en rabatkode, der giver 100 % rabat.