SoMe-billede

01.03.2023 10:27

Vi kan mærke den fynske fodboldeufori boble, og interessen for søndagens brag i Parken er stor, da over 500 striber allerede har købt billet.

Det stribede fællesskab mærkes landet over, og sidste weekend var vi 500 striber til at bakke vores drenge op i Farum. Allerede nu kan vi melde, at vi bliver mindst lige så mange, og senest vi var i Parken, kunne vi melde røde lamper og et udsolgt udebaneafsnit. 

hvis du vil nå at sikre dig en billet til braget i Parken og spare 40 kroner på administrationsgebyr på dagen, kan du købe billetter til kampen mod F.C. København på søndag kl. 18.30 her.    

Som vanligt arrangerer De Stribede og Blok B bustur til braget. Vi opfordrer til, at du tilmelder dig i god tid, og nedenfor kan du læse, hvordan du tilmelder dig.  

Sådan kommer du med De Stribede til København   
Du kan tage turen til København med vores fanklub, De Stribede, og hvis du er medlem af fanklubben, kan du få både transport og billet for 200 kroner – er du ikke medlem, er prisen 250 kroner. Du kan tilmelde dig De Stribedes away-tur her.    

Sådan tilmelder du dig turen til København med Blok B   
Blok B arrangerer også en bustur og her er prisen 225 kroner for alle. Du kan læse mere om busturen og tilmelde dig deres tur på deres facebookside, som du finder her.