P9200480

21.09.2019 10:51

Tirsdag skal vi møde Otterup i Sydbank Pokalen. Her får du al info, så du er klædt ordentligt på til opgøret.

Tirsdag d. 24/9 kl. 16.30 møder vi Otterup Bold - & Idrætsklub i Sydbank Pokalens tredje runde.

Udover at det altid er specielt at spille pokalfodbold, så har denne kamp et ekstra fint element, da Otterup er en del af det store Øens Hold-samarbejde.

Det er derfor et helt særligt opgør, som vi glæder os meget til på Nordfyns Bank Arena.

Vi har oplevet en massiv støtte på både ude- og hjemmebane i denne sæson, og vi håber, at det fortsætter på tirsdag. Derfor har samlet lidt info til jer inden opgøret:

- Stadion: Nordfyns Bank Arena, Bryggerivej 2, 5450 Otterup

- Startfløjt: 16.30

- Kom i god tid

- Køb billet i forsalg på Billetto

- Billetter koster 75 kr. + gebyr for alle over 15 år

- Husk at printe hjemmefra

- Børn under 15 år skal ikke bestille billet

- Der er udebaneafsnit til vores fans bag det ene mål. Gå til højre ved indgangen. 

- Katten Victor er naturligvis på plads

- Kapacitet på hele Nordfyns Bank Arena er 2.000 tilskuere. Der er plads til +250 i udebaneafsnittet

- Der sælges øl og pølser ved udebaneafsnittet

- Parkering: Otterup Hallen, Otterup Skole, sideveje og nærliggende butikker

- Bemærk: Det er ikke muligt at parkere ved stadion grundet vejarbejde

- Vores faste stadionspeaker Jakob Maarup vil også speake i Otterup, da det er en samarbejdsklub

Til sidst vil vi endnu engang opfordre folk til at komme i god tid og købe samt printe billet hjemmefra. Det letter ekspeditionen for alle.

Vel mødt på Nordfyns Bank Arena til tredje runde af Sydbank Pokalen!